topgear - for børn...

Der er en dreng, som får en fantastisk påske...

...jeg har nemlig her til morgen været i Kokkedal og hente denne her John Deere traktor. 2 gear frem og 1 bak. Og den kører altså pænt hurtigt (- jojo...har selv prøvet den, og det er skidesjovt!)...Det bliver en fest!!

hvor skal vi sove?

Hos os står den på samsovning. Big time. Så meget så at jeg faktisk ikke helt kan huske hvornår Høvdingen og jeg sidst har sovet sammen - alene. I en dobbeltseng. Ved siden af hinanden. Kan. Ikke. Huske. Det.

Tilgengæld kører vi et særligt rotationssystem. Jeg har ikke selv regnet det ud...men det er noget med at ét barn sover i Christians seng, ét barn i dobbeltsengen og én voksen i dobbeltsengen og én voksen på en madras på gulvet...og der er særlige bonusrunder, hvor begge børn er i dobbeltseng sammen med én voksen.

Undrer mig at Frederikke engang imellem gerne vil sove i Christians seng, men aldrig i sin egen (fucking dyre...) Leander seng. Så Leanderen står tom...(anyone?).

Jeg kan godt se at på skrift lyder det helt absurdt! Men det er faktisk ikke noget, som irriterer mig. Nogle gange er det faktisk en luksus at ende natten på madrassen for sig selv...og dermed ikke få et barneben eller en barnearm i hovedet, nyren, armhulen, etc. De fylder nemlig - de unger...sover sq ikke lige op-og-ned med en dyne på...de drømmer, smasker og roterer...

*knæk* III

Igår faldt jeg i igen-igen-igen...

Duplo. My love.

Normalt er de ikke til at opdrive i Danmark og som reglen skal man over på den anden side (tyske side) af grænsen for at finde dem. Hvilket er ensbetydende med at jeg som oftest tømmer den første og bedste benzintank for deres lager af Duplo, når vi kommer på den side af grænsen. Men min lokale Netto havde i går...(og jajaja...jeg skal derover igen idag. Klart. Klart!).

De minder egentlig meget om en Kinder-versionen, men det er noget med kiksen. Og hvis den er på køl, så bliver oplevelsen lige en tand bedre. Ord kan faktisk ikke helt beskrive det...

Martin er ved at brække sig over mig, og mener vist at jeg har et dårligt perverst forhold til netop Duplo. Det er ikke kvalitets-mælke-chokolade - det indrømmer jeg - men det er stadig det bedste. Ja - bedre end Bjørnsteds 80% mørk chokolade, som ellers har nedkæmpet min søde tand.

Og egentlig så tror jeg at jeg skal være glad for at de ikke findes i Danmark sådan på fast basis. Det vil være alt-alt-alt for farligt for mig. Alt-alt-alt for tungt for mig. Jeg vil nok også ha' rundet de 100 kilo under graviditeterne (120 - ærligt...).

Men de er her nu. Og skal nydes...mums...

luksus

Jeg har gennem mange, mange år kommet hos Amazing Space inde ved Nikolaj Kirken. Og igen i går var jeg derind til en ansigtbehandling. Og dette er ikke ment som et reklameindlæg, men jeg er bare SÅ uendelig glad for at komme dér og vil blive ved med det...og en dag om 15 år, så er jeg ret sikker på at Frederikke også vil komme dér (og koste sine forældre urimelig mange penge...men hun vil se hamrende godt ud!).

Nåh - men jeg kom dér allerede dengang at de kun var 3 piger og kun lå i kælderen. Nu er de på flere etager og vist også lidt på vej med en filial...

I alle de her år har jeg overvejet og flirtet med idéen om at finde noget andet. Måske noget, som var lidt billigere...men så har jeg oplevet at pigerne, som behandler ikke er helt så dygtige med hensyn til deres viden om huden og cremer ("øhm...jo...e-vitamin er måske meget godt for din hud"), eller også gider de ikke rigtig engagere sig helt i deres arbejde...Jeg har også overvejet at finde noget, som var mindre. På et tidspunkt synes jeg lidt at Amazing var blevet så store at det hyggelige forsvandt, men de fandt tilbage til kernen - og i dag synes jeg at det er superpersonligt at komme derinde. De er søde og rare når jeg kommer ind ad døren - og der er en temmelig usnobbet holdning.

Jeg må indrømme at jeg faktisk får den bedste behandling derinde. Så hvis du sidder og spytter i det med ansigtbehandlinger og ikke-helt-gider-for-hvad-er-resultatet-egentlig-værd, så vil jeg altså pege på Amazing. Og pege lidt videre på hende, som hedder Line (eller Jasmin...som dog er på barsel). Eller Helene, som kan lave noget fantastisk ansigt-reflexologi. De ved en masse om hud, massage til forebygge linier, vitaminer til huden, etc.

Det er nok ret sikkert at de vil anbefale deres egne produkter, og fred med det. Men du kan også sagtens sige at du gerne vil bruge Urtegaarden, og så fortæller de dig hvad du skal lede efter (fx. e-vitamin olien...).

Så - afsted, afsted...efter at jeg fik en behandling igår kom jeg til at tænke på, at hvis man rigtig gerne vil ha' me-time eller bare gøre noget helt lækkert for sig selv, så er Amazing sq et godt bud.

Just saying...og det er min luksus at komme dér...og Frederikke må lige vente lidt...

*knæk* II

Slutter lige ugen af med en grande mocha MED flødeskum...



Det er som balsam for sjælen på en solskinsdag!

Shit - den smager goooodt!

- Posted using BlogPress from my iPhone

Huskøb II

Kiggede på hus igen igår. Denne gang var der en hund i haven...




Er det noget som man som kommende husejer skal tage alvorligt?!?!

- Posted using BlogPress from my iPhone

mavefornemmelse

Tror efterhånden at vi har taget vores andel af sygdom her de sidste 2 uger. Især mig. Og det har fanme været røv og nedtur.

Og så forleden sad vi og talte om det...hvad jeg sådan kan gøre og den slags. Søvn. Kost. Motion. Ingen stress. Frisk luft. Jeg synes det er lidt "tjek, tjek, tjek...". Men åbenbart ikke...

...og så mumlede Høvdingen noget om det med kosten...og at 70% af immunforsvaret sidder i maven...og når maven er i ubalance, så kniber det noget med at optage nærringsstofferne og dermed holde immun kørende...

Det er sådan lidt "aha". Selvom det måske ikke burde være det. Jajaja...man bliver hvad man spiser...blablabla...

Men vi har jo lagt vores kost ret meget om. Der er ikke så meget brød, mælk, ko, svin, ris, pasta, etc. mere. I stedet er der kommet perlebyg, kylling, fiskefrikadeller, brune ris, etc. ind.

Og jeg tror "bare" at min mave - og mit immunforsvar - skal med...og det er sq nok lidt et chok og kræver noget tilpasning at lave sådan en ændring. Et eller andet sted føler jeg nok lidt at det har taget røven på mig...men jeg må erkende at omvendt så virker mig krop ikke helt så træt. Det tager bare lidt tid at komme igen...

Jeg håber at det er ændringen, som har sendt mig til tælling her de første 3 måneder - og helt sikkert i kombi med hvad 2 institutionsbørn slæber med hjem (en del!).

Så fortsætter med perlebyggen...selvom den dér cola var god! Virkelig god!

PS: synes virkelig at jeg opdaterer det lagersalgs-indlæg med mange lagersalg. Bims. Happy shopping!!

*knæk*

Hvor mange dage gik der?!




Ved det ikke...

Men ved at det er 2. mandag i træk med sygdom i kalenderen, og så knækker jeg sq lidt.

Kan ikke drikke det hele...synes det er lidt snyd på en måde...


- Posted using BlogPress from my iPhone

specialekontoret

Martin har underskrevet sin specialekontrakt med sin vejleder. Uhhh...

Skal lige høre ad om jeg må afsløre emne og title...eller om det giver ham præstationsangst...men det er spændende og godt valgt! Jo - det er det faktisk! Jeg glæder mig i hvert fald til at følge med på sidelinien, og høre nogle gode historier.

Men...

Så får jeg det her billede fra dagen på specialekontoret...

Øhhhm...hvad laver den røde traktor af Frederikkes midt i billedet? Kan godt afsløre at det ikke har noget med emnet at gøre...

Der er deadline til september. Senest.

40%...???

Det er fantastisk at tænde for et tv, åbne en avis, læse en "politisk" blog, etc. i disse dage.

Jeg sidder på kanten af stolen og følger diskussionen om kvinder i bestyrelsen. Ikke at jeg tror at det kaster en plads af sig (Fritz...du ringer bare...10 mill kan også gøre det for mig...), men det er virkelig spændende. Det stinker af at regeringen kommer med et lovforslag til efteråret, men det er jo umuligt at blive klog på den kære ligestillingsminister...(han er også radikal, I know...).

Men - hvorfor? Og hvorfor ikke på universitet - hvorfor ikke sige 40% kvindlige proefssorer? Overlæger? Whatever i den offentlige sektor?

Så...jeg ved at der sidder mindst én derude, som har stemt på denne her regering...(og tilmed har stemt radikalt..."lkr" - I'm talking to you...)...what is the point?

(mor)ambitioner...

Så står man der på legepladsen og Christian løber rundt og spiller fodbold. Solen skinner og latten er stadig varm...

Bliver prikket på skulderen...

Scout: Undskyld - men er det din søn?
Mig: Hvem? Ham med bolden?
Scout: Ja...???
Mig: Ja...
Scout: Interesant! Hvor gammel er han?
Mig: 3½...han er bare stor af sin alder...
Scout: Ja...men ikke alle behøver at være Messi-størrelse...
Mig: ????
Scout: Har I lyst til at komme til prøvetræning i KB i april?
Mig: JA!

******************************

Okay. Måske ikke helt sådan. Men - I ved...hvis nu han bliver til noget mega-kæmpestort en dag, ikk'?! Så er det altså den vej rundt historien bliver...at han blev spottet på en legeplads i en alder af 3½ og derfor startede med at spille fodbold i en ret ung alder. Ikke noget med at jeg opdagede at KB åbner op for årgang 2007+2008, og at jeg synes det kunne være fedt at sende ham afsted. Nok mest mig, som har ambitioner...og drømme om en tidlig pension...men nu prøver vi at tale om at spille fodbold, og det vil Christian heldigvis gerne...

Bliver ret sjovt at se hvordan det foregår...håber de alle får en bold...Sådan skal det i hvert fald helst foregå herhjemme!!

Kloge Åge...

Frederikke har opdaget en computer. Og den kan godt tage en del af hendes tid...

Bumbumbumbum...skal jeg nu bestille den kjole i 98 eller 104...jeg er nok i 98 til sommer...måske jeg bare skal tage begge størrelser når nu det er så godt et tilbud! Hmm...er der mon en taske, som matcher?

...men hov - hun sidder jo ikke og netshopper!! Men det kommer. For hun er begyndt at ville bestemme hvad hun skal ha' på af tøj. Kan sagtens smide en body henover gulvet, hvis den ikke passer i farverne.

En helt anden dreng...

Denne her og denne her fik mig til at tænke på december og januar måned, hvor Christian skiftede børnehave.

I starten af november fik vi besked om at der var plads pr. 1. januar i en børnehave, som vi oprindeligt havde på ønskesedlen. Godt for det. For vi var nået til en punkt, hvor Christian faktisk virkede ked af at gå i børnehave. Han var ikke glad når han blev afleveret om morgen, og fortalte ikke så meget om sin dag...faktisk var han ret tavs.

Vi talte om det. Vi spurgte pædagogerne om de havde bemærket noget...men fik svaret at 1: han var som altid - gik lige ind i folk med træsko på og 2: vi flyttede jo rundt, så det kunne også være derfor.

Men vi tog beslutningen primo december om at stoppe i by-børnehaven, og hygge om Christian indtil starten d. 1. januar i en udflytter børnehave.

Han er nu skiftet til en lille udflytter (30 børn), hvor de er ude ret meget af dagen, nogle gange kører i dobbeltdækkerbus (sejt!), selv er med til at lave mad - og nogle gange over bål (!!! - hvad er der med bål og børnehaver? Er der børnehave - er der en bålplads!), de går ture i skoven og piller døde dyr fra hinanden (- og lige præcis derfor skylder jeg et indlæg om en død sneppe i vores fryser...).

Det er fantastisk. Det har virkelig rykket at skifte børnehave. Måske fordi at de er så meget ude, at Christian får brændt sit krudt af. Måske fordi at de laver ret mange ting, hvor de er fælles om det - og derfor opstår der automatisk fællesskab...måske...måske...Men der er en forskel. Han taler om en masse ting - og har fået nogle rigtige venner, som han taler om og sprøg til hele tiden (- gerne om lørdagen..."hvor er Sigurd henne?"..."Øhm - han er hjemme hos sin mor og far"..."hvorfor det?"..."tjaaa..."). Vi har fået en helt anden dreng...på den gode måde...

Billedet...ja...meget stolt dreng, som har været i Bilka at fange fisk! Tag den, morfar...en laks i februar!!

Kampdag...

Kvindernes kampdag er den dag, hvor man skal tage hjem om formiddagen og passe sit syge barn...




...med nybagte boller, saftevand og Lego i sengen.

Patient og mor trives!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Gæst

Er ved at ha' nået det stadie, hvor Christian synes at det at låne min iphone er det bedste i verden. Til video'er på youtube (- hvorfor laver nørder så mange syge videoer, hvor små legomænd bliver kørt ned af store legotog?! Ejjj...!!) og til at tage billederne.

Så - her er Christian som gæsteblogger/gæstefotograf...af det vigtigeste i hans liv!!

1: closeup af Frederikke...(med nutella i mundvigen og på kinden...)

2: det elskede brio...

3: rod...eller et meget detaljeret stilleben med Peter P. i centrum...

Jeg skal spare jer for 5 sekunders video af vores tv-bord og 7 sekunders video af vores paketgulv...

Men det er lidt sjovt at se hvad resultatet er af 10 minuts udlån af sin telefon. Og jeg vil på sin vis gerne rose Apple for en god kvalitet i kameraet på en 4GS, som åbenbart er meget børnevenligt.

Happy face

Både i december og januar var Frederikke ikke helt vild med det dér vuggestue koncept.

Altså - det var selvfølgelig fedt at komme derhen og møde sin egen slags, men hun blev sur - som i SUR - når vi gik. Flitsbue og meget vred attitude. Men det gik altid over når vi var ude af døren - og faktisk kunne vi ofte høre at vreden døde ud når vi stod og tog sko på...

Men der var en periode i januar hvor vi lidt skiftes til at aflevere og var sådan "nåh...hvordan gik det? Sur, meget sur eller vred?"...og når vi hentede hende var ingenting. Og dagen havde været fino-fino...

...og så pludselig her i februar...

Vinke-vinke...lege videre med duplo'en...happy face all over...

Må dog indrømme at det har været dejligt at ha' rutinen som forældre her. Vi har hele tiden kunne mærke at hun ikke var ked af det, men bare SUR over at vi gik og ikke blev og hang ud...

Ved ikke. Hun har også haft en periode, hvor det at aflevere Christian om morgen var SUR. Hun var temmelig muggen over at han skulle med bussen, og at vi ikke alle sammen skulle videre.

Men nu har hun ligesom affundet sig med at vi alle skal hvert til sit...og tilgengæld er glæden så ENORM når vi så ses igen senere på dagen!

Det var bare en fase...

Bio date

Fredag frokost blev jeg spurgt ad om vores børn har nået den størrelse - og det temperament - som gør at vi sagtens kan ha' dem med ud alle steder...

Jajajaja!! De er SÅ nemme, de 2 banditter...!!!

*ahem*

I dag var vi i børnebio i Falconer. 1 time med Bamses Billedbog. Delt op på 2 gange ½ times film.

Det havde været rigeligt og fint nok og helt okay og cool med bare den ene af filmene. Bare en ½ time, tak!

Der blev spist popcorn, drukket vand, hilst på et utal af børn foran og bagved os, løbet lidt frem og tilbage foran lærredet, vinket hejhej til Bamse, Kylling, Ælling, Luna i en lind strøm, etc.

Frederikke er nok lige det yngste til at putte i kategorien "nem at ha' med i bio" for hun havde travlt med en del ting efter den første film. Fx. at hælde sidemandens kaffe ud over sidemandens taske og gulvet. Fx. at pille moderen foran i håret (- hun var så temmelig belastende...så det tæller faktisk ikke ned!). Fx. at tygge på vingummier og derefter sætte dem fast på min taske (hvilket jeg først opdagede da vi var kommet helt ud af biografen...sådan en gul banan siddende midt på tasken. Tak, Frede!).

Heldigvis var det jo børnebio...og al den slags opførsel var forventelig.