Ungdommen nu til dags...

Jeg har vejledt i efterhånden nogle år på CBS. Jeg vejleder i Børsintroduktioner - og kan faktisk meget godt li' det. Kan li' at holde mig up to date med viden, og selve det at vejlede og hjælpe forskellige typer af studerende med at nå frem til deres mål om en god opgave. Nogle brænder (selvfølgelig) mere for det end andre, men som oftest komme de fleste i mål med en OK opgave (læs karakteren 7 eller over...)...og jeg tror da...håber da...at jeg er en god vejleder, så de får en god oplevelse med fra at skrive opgaven...

Men...

Nogle gange så undres jeg sq lidt. Og tænker på jeg virkelig selv var sådan. Sådan totalt hjælpeløs og lidt fortabt.

Fx. har jeg nu 2 studerende, som begge har været på skiferie. Derfor er de ligesom først kommet i gang med opgaven nu, og den skal afleveres d. 27. februar. Om 2 uger. Og vi startede altså for 1 måned siden - og den måned er gået med 1 uge på skiferie - og så ellers noget "et-eller-andet"...De er i hvert fald kommet lidt bagud (- set med mine vejleder-øjne...)

Det, som jeg undres mest over, er at jeg bliver ringet op en søndag eftermiddag med forventning om at jeg kunne vejlede dem. Og hjælpe dem med vinklen på deres opgave. Og hvordan sidetallene i opgaven skulle fordeles.

På en søndag...

Og jeg havde faktisk tilbudt at mødes med dem i eftermiddag...(men det kunne de ikke...da de skulle passe deres studiejob).

Jeg tror aldrig at jeg har ringet til en vejleder på polit på en søndag. Eller en vejleder på HD(O).
Måske er jeg bare ved at blive gammel...men der mangler sq nogle dyder når man forventer at blive vejledt søndag eftermiddag fordi at man ikke selv kan mødes mandag eftermiddag...

Emma Gad - I miss you...