Sider

onsdag den 31. august 2011

Ørestaden - Østerbro 1-0

- Skat? Gider du tage skraldet ud?
- Jeps...

Ud i entreen. Åbne døren. Stikke den ene fod ud i opgangen. Smide skraldet ud...


Hej Affaldskakt...du gør mit liv meget lettere...Hold nu op, jeg er glad for ikke at skulle slæbe skrald ned fra 8. sal.

tirsdag den 30. august 2011

Mulighedernes land

Jeg er ved at tø lidt op i forhold til Ørestaden. Jeg er ved at tage Ama'r ind. En lille smule. Og vel at mærke kun noget af Ama'r. Kun området omkring Ørestaden. Amagercentret kommer jeg aldrig til at erklære min kærlighed. Never!

Faktisk er jeg ved at få sådan et "ama'rkansk" forhold til Ørestaden. Alt kan lade sig gøre i den nye bydel...

Derfor bliver jeg nød til at vise en Ørestads romkugle...den er nemlig lidt større end alle andre romkugler. Fordi den har mulighederne med sig og ligesom skal satse lidt for at blive bemærket...


Den romkugler ligesom en anelse større end mit dankort. Den koster så også 24 kr. (- Ørestaden er lidt det nye Østerbro på bagersiden, hvis jeg skal sige noget dér...speltbrød all over...øv!). Og den smagte goooodt...


Flyttekasser

Jeg holdt fri i går. Eller - jeg fik fri. Sådan er det i Nykredit. Vi lever jo af at folk flytter rundt - så derfor er der fri dag når man flytter...

Nåh. Men der er flyttekasser stablet op i det ene af værelserne. Og der bliver de. Vi skal jo kun bo i Ørestadshuset i 2 måneder, så hvorfor pakke det hele for dernæst at pakke det hele ned igen inden vi når at falde til.

Der er dog lidt ulempe ved det. Jeg har flyttet i et par røde converse. Stod derfor i morges kl. 6:25 og var lidt presset med at finde nogle andre sko - og overvejede ganske kort om det mon faktisk er okay at tage på arbejde i røde converse (- jeg tror at jeg havde overlevet, men der var nok faldet en bemærkning eller to...).

Så ind i værelset og kigge i kasser. Og frem kom et par pænere sko...


...men altså hvor mange kasser skal jeg ha' pakket ud. Gider heller ikke pakke alt for meget ud. Lidt ligesom at være på ferie, det her...

lørdag den 27. august 2011

Ørestaden

Så er alt flyttet - og ungerne sover på deres nye værelse. Første nat i 2300S. Her er meget stille...lidt underligt...men det er nybyggeri fra 2007, så gulvet knirker ikke...

Skyline fra den ENE af altanerne...




...og fra den ANDEN altan...




Altså - jeg har aldrig boet med altan før, og nu har jeg 2!!!!!

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 26. august 2011

Ama'r - here we come...

...men kun for en stund, ikk'?!

Vi ender i Ørestaden. Så dette er mit sidste indlæg fra 2100Ø. I denne omgang.

Høhø...lidt pudsigt at skulle flytte sådan en lille måned efter at ha' markedsført sig selv som top-østerbro-familie i JP. Men - vi flytter ikke til 2400NV! Bare til 2300S.

Så nu er det Fields i baghaven og metro'en i forhaven. Bliver interessant...Glæder mig faktisk lidt nu til at prøve nye græsgange...

Status...

Blev spurgt i går om hvordan det gik med flytningen...?!?

Øhm...

Jo. Altså. Jeg har fået password på arbejde og er faldet til.

Flytning?

Vi er i en grå zone. Vi har fået tømt loftsrum og pakkede i går køkken og børneværelse ned. Tror at vi får en nøgle til "det nye sted" i dag. Jeg skal ikke sige mere. Er panisk angst for at jinx'e det...shit...men nøglen er i Danmark. Det har jeg lige tjekket (efter den blev sendt fra Norge i går, og har været omkring Tyskland i nat...klart nok, ikk'?!).

Men der var sved og frustration i går. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Købernes advokat kom lige pludselig med en masse advokat-bavl - og jeg må indrømme at jeg på et tidspunkt tænkte "det bliver sq aldrig til noget, det her...". Nu er jeg så optimist igen. For en stund. Tro på at de her mennesker rent faktisk gerne vil overtage på onsdag/torsdag. Lige indtil advokaten blander sig igen...


tirsdag den 23. august 2011

Soooolgt...

Holy Moses. Vi har solgt lejligheden. Børnenes fødehjem. Pr. 1. september.

1. september 2011.

Som i "næste onsdag" skal vi altså være ude...

Spændende.

Er faktisk ganske rolig. Var i biografen i går. Kunne ikke begynde at pakke ned. Det skal lige synke ind.
Nej - har ikke umiddelbart noget andet at flytte alle vores ting/lort over i, men mon ikke vi lander på fødderne inden næste onsdag. Det tror jeg at vi gør.

Fik jeg nævnt at Martin flyver til Gold Cup stævne torsdag morgen. Altså - i overmorgen. Oh yes...

Nåh. Men - altså - har du en lejlighed som du ikke bruger og som vi kan leje i et par måneder, så sig til!!!

mandag den 22. august 2011

Lovende One Day

Uhhh...jeg var lidt vild med bogen. Meget vild. Frygtede at den var chick-lit, men blev overrasket og synes at den var "tungere" end chick-lit.

Nu har Scherfig så lavet en film. Og det lyder da meget godt...Især kan jeg godt lide nyheden om at den minder lidt om 4 bryllupper og Harry-Sally-filmene!

Jeg glæder mig til d. 29. september!!

søndag den 21. august 2011

Cykel

I lørdags var jeg til "familiegymnastik" hos Apa med Christian. Fed oplevelse - og kan kun anbefales hvis man sidder derhjemme og koger med en 2-4-årig, som trænger til at løbe rundt og lege tosset! Det var også for drenge...hvilket jeg efterhånden går ret meget op i. Christian er sådan en type dreng, som ikke sidder stille - og derfor så går han helt kold i det, som jeg kalder for "pige rytmik", hvor det mest går ud på at synge sange - og ikke at løbe rundt med armene i vejret mens man råber højt...

Anywayz...vi cyklede derud - og hjem igen. Og vi talte om at cykle. Og om at han nok ønsker sig en cykel i fødselsdagsgave lige om lidt. Og om hvor fedt det er at de har 3-hjul'ere i børnehaven. Og om at en af de andre drenge gider skubbe ham (- det har vi nemlig fået et billede af).

Og så kommer vi hjem. Jeg løfter ham ned. Han løber over til en 3-hjuler. Han sætter sig op. Jeg tænker "åh fuck - nu skal jeg skubbe ham hele gården rundt"...

...og så cykler han!!



Rundt og rundt og rundt i gården. Jeg tog billeder og lavede video'er og vi high-five'ede helt vildt. Wauuu...

Ahmen...den cykel falder nok af til ham inden hans fødselsdag...!!

PS: Christian og Mette: hvis han stikker af på 3-hjul'er, så skal I nok regne med at han når ret langt...

fredag den 19. august 2011

I gamle dage...

I år er det faktisk hele 10 år siden at jeg blev cand.polit. Det må faktisk være i disse dage, at jeg printede de dér 200-et-eller-andet antal sider og smækkede dem i bordet inde i Studiestræde (ja - jeg havde mange bilag! I farver...! Af euro-dollar krydset...meget spændende!).

Dengang...i 1877 eller deromkring...da jeg havde min daglige gang på polit studiet i Studiestræde, da lå bogladen, hvor vi købte vores bøger, lige overfor indgangen til studiegården (ja - det var før internettet rigtig kom frem...suk...).
Under min barsel var jeg forbi Studiestræde - og bogladen er nok blevet et offer for internettet. I hvert fald er der dukket en anden butik op end en boglade...


Black No. 1. Vist mest noget med noget goth-agtigt tøj...

Jeg føler mig gammel!!!

torsdag den 18. august 2011

Lagersalg i august (opd. 22/8)

Uha...vi er et godt stykke inde i august...men det kan stadig nås...Får lige fyldt mere på ved lejlighed, men Ganni er da for godt til at gå glip af! Go girls..(and boys...and kids...)

Ganni
Hvornår: onsdag d. 17. kl. 14-19, torsdag d. 18. kl. 14-19 og fredag d. 19. kl. 14-17
Hvor: Frederiksholm Kanal 4, Kbh K

ByKier
Hvornår: fredag d. 19. kl. 14-19 og lørdag d. 20. kl. 10-14
Hvor: Silkeborgvej 765L, Brabrand

Urban Elk, Krutter og Fuzzies
Hvornår: fredag d. 19. kl. 10-18 og lørdag d. 20. kl. 10-16
Hvor: Klostertorvet 4, Århus C
Urban Elk tager kontant og dankort, Krutter og Fuzzies kun kontant

Provider - ophørsudsalg
Hvornår: fredag d. 19. kl. 15-18 og lørdag d. 20. kl. 11-16
Hvor: Showroom, Kronprinsensgade 9, 2., Kbh K
Kun kontanter

Custommade
Hvornår: tirsdag d. 23. kl. 13-19
Hvor: KFUM-Huset, St. Kannikestræde, Kbh K



En moderne familie

Nåh...og hvordan så med den lille?

Det spørgsmål fik jeg en del gange i går. Den lille værende Frederikke.

Jooo...

Ingen vuggestueplads. Henholdsvis nummer 15 og 16 i køen. Men vi er lidt optimister eftersom der er nogle børn på ventelisten, som bare fylder op (der er i hvert fald én, som er over 3 år når vedkommende når sin behovsdato...men jeg forstår ikke helt systemet med al det her venteliste og pladsanvisning...say no more!).

Så lige nu har vi arrangeret os sådan at Martin passer Frederikke derhjemme under den dér ordning under Københavns Kommune, hvor man kan få tilskud (løn? Ha!) for at passer sit eget barn. Og så venter vi...og laver løsninger når det er at han skal ud at rejse (kære mormor...nu skal du høre...jeg ringer om lidt...).
Heldigvis er der ikke så mange sejlture tilbage i år. Dog en laaaang én - på lige lidt mere end 14 dage...startende på næste torsdag...(kære mormor...jeg skal nok lige høre farmor ad om ikke hun kan tage et par dage...jeg ringer om lidt...).

Velkomne til den moderne familie. Vi får enderne til at hænge sammen!

onsdag den 17. august 2011

Back in business

Åh! Store Kongensgade var lang her til morgen...og jeg fandt på 1000 lamme undskyldninger inde i mit hoved...

...men det er ikke så slemt igen. Jeg har fået kram, god kaffe (bliv ansat i Nykredit hvis du drikker meget kaffe...den er god) og kantinen bød på lækker lun laks til frokost.

Udsigten vil jeg heller ikke klage over. Vinduesplads med udsigt til Langebro, den sorte diamant og Danisco.




Okay...jeg kommer også imorgen...


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 16. august 2011

Pity me...

Det er aller-aller-allersidste dag i denne her omgang barsel. Shit. Suk!

Fra nu er der kun arbejde...og ingen frokost på Hellerup Havn...




Hold nu kæft hvor har jeg ondt af mig selv...!!!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 15. august 2011

Lortekys...

Vi lavede vores egne marengskys til Frederikkes fødselsdagsfest...og da vi stod der med dem med cacaosmag i, så sagde Martin at de lignede lidt små hundelorte...


Det gør de også lidt...lidt...men de smager altså stadig godt...

søndag den 14. august 2011

Fødselsdagsfest

Vi har holdt fødselsdagsfest for Frederikke idag. På en-eller-anden måde så virkede hun som om, at det var hun helt med på - og det var tophyggeligt...og der var gaver (tak igen til en hjælpsom storebror)...og kager...

Jeg havde været i PifPafPuf på Ndr. Frihavnsgade med Christian for at finde en gave til Frederikke. En rigtig mor-søn tur. Rigtig hyggeligt. Bortset lige fra de 5 minutter jeg måtte bruge på at tale ham væk fra Thomas Tog afdelingen (suk!). Christian fandt selv gaven...lyserødt tyl...


Meget yndigt - og måske første step på vejen til den kongelige ballet (- jeg har dog ingen ambitioner i den retning på min datters vegne...faktisk næsten modsat...). Men - tyllen (tyllet?) blev udvalgt med ordene "det er en pige!!". Christian går ret meget op i pige versus dreng pt. Er ret flink og hurtigt til at udpege de forskellige "racer". Lidt underligt at ha' ham med på Joe & The Juice og han så - ganske spontant - peger på en pige og siger "det er en pige!". Jo tak...

Frederikke er en pige. Nu en pige med lyserødt tyl!

torsdag den 11. august 2011

Frederikke - 1 år

Frederikke blev 1 år i søndags. Hurraaaa...(og hvor fanden blev det år af?!).

Eftersom farmand ikke var hjemme blev gudmoderen hidkaldt. Det er vel den opgave, som en gudmor har...at træde til...og gudmor medbragt en fantastisk gave...i form af diverse musikinstrumenter...

Jeg tror at jeg er ved at blive døv!

Men fin dag i søndags. Christian åbnede gaver og gik for første gang i sit liv i sukkerchok. Seriøst. Han åd 10 marengskys og tog et sukkertrip. Total ustyrlig. Vildt.

Frederikke var glad. Der var bånd på gaverne, så hun nussede lidt rundt med dem - og så blev de åbnet af "assistent storebror".


I dag har hun så fået sin 1 års vaccination. Uden problemer. Og blev målt - 84cm lang - og vejet - 11kg. Hun har tabt sig lidt som følge af at hun nu går rundt til det meste. Dog stadig med støtte. Og hold kæft, hvor kan hun blive sur hvis man ikke lige er på stedet og tilbyder en pegefinger eller to til at holde i...

torsdag den 4. august 2011

Børnehavebarn - dag 4

I børnehaven er der kun 20 børn. Og det er vist fordelt med 3 piger - og 17 drenge...gisp!

Og i sådan en drengeflok er der et hieraki. Måske. Men det skal Christian altså lige forstå og finde ud af...

I hvert fald fortalte en vikar mig i dag da jeg hentede, at Christian havde haft "nogle konflikter" med en dreng, som er 1-1½ år ældre end ham selv. Jeg kan se det for mig...Christian finder sig ikke i at blive skubbet til og bakke helt sikkert ikke bag ud i respekt og forsigtighed når de store drenge stimler sammen i en rundkreds.

Han skubber igen.

Og så sagde vikaren ikke mere. Men så "sladrede" en af drengene ved at fortælle at William havde slået Christian. Og så havde Christian slået igen.

Jesuz...stopper det?!

Nåh. W og Christian var blevet gode venner...og det var nok også nødvendigt for ellers havde W nok ikke fået lov til at gynge en tur med Frederikke ( og hvorfor skal vi nu til at sætte et kvarter ekstra af til afhentning således at Frederikkes fanklub kan få stillet sit behov?!).

Uanset. Det er vist helt okay at komme i børnehave. I hvert fald er der ro når vi kommer hjem...

2 sovende børn foran tv'et kl. 16:45...


...jeg ved ikke helt hvad Frederikke blev så træt af, men okay...søskende-solidaritets-snork er ikke dårligt!

onsdag den 3. august 2011

Børnehavebarn - dag 3

I dag efterlod jeg så Christian i børnehaven i cirkus 3 timer.

Spørgsmålet er om jeg skulle ha' gjort det...

...fordi at jeg 4 timer senere fandt Frederikke på badeværelset med tandpasta i håret.


Hva' fanden er det lige at de store drenge lærer ham???!!!???

(- minus William...han vil aldrig sige til Christian at han skulle smøre tandpasta i håret på Frederikke...aldrig...).

tirsdag den 2. august 2011

Skal...skal ikke...vol II

Næh. Jeg er ikke som sådan kommet nærmere en beslutning. Egentlig havde jeg forestillet mig, at der ville være klarsyn for dagen d. 1. august. Ved ikke hvorfor...bare sådan fordi...men altså...det trækker, det dér marathon...

...og jeg overfortolker helt sikkert når jeg ser denne tegning fra i søndags i Berlingske som et tegn på "ja, jeg skal løbe marathon"...


Noget om at...marathonøbere har godt af at drikke øl, som styrker immunforsvaret og mindsker risikoen for infektioner, viser ny forskning.

Øhmm...jeg er ikke engang den helt store øldrikker...men det er da et tegn, den tegning, ikk'?!

mandag den 1. august 2011

Børnehavebarn - dag 1

Har haft første dag i børnehaven. Meget stille og roligt. Meeeeeget stille og roligt.

Jeg tvivler seriøst på at de nogensinde lader sig stresse i den børnehave. Det var så slow og afslappet og roligt og...puha...tidslomme-agtigt. På den fede og gode måde.

Vi var der i 1½ time, og så draffede vi ned ad Østerbrogade og spiste is som belønning for at ha' overlevet første dag.

Altså. Det vildste var nok, at der også startede en anden dreng i dag. Jeg hørte kun en kvart historie, men den var "anderledes" (nej...vil ikke skrive mere...ikke noget vildt, men bare anderledes). Nåh. Men historien fangede altså også indkørings-pædagogen...og da lederen af børnehaven kom ind fra legepladsen for at tisse, måtte indkørings-pædagogen tage opstilling foran toilet-døren for at berette videre om historien.

Lidt sjovt at overvære...og siger nok ret meget om stedet. De ved alt om alle...og det er på den trygge måde!

Christian synes at det var sjovt at være deroppe. Han fik leget med lidt legetøj og gynget en tur med Frederikkes kæreste...(ja - ham dér William...han havde sq da ikke glemt Frede...et lille minut - og så stod han dér..."baby?"...oh yes...og så hentede han legetøj til hende...Men han er sød...!).

Og heldigvis har Christian sagt at han skal i børnehave igen i morgen. Må da være udtryk for at han gerne vil tilbage...