Halleluja...

Vi har været ude af vores comfort zone. I den grad. I sådan en grad, at vi begge på et tidspunkt kiggede ud af vinduet og tænkte "bare det ikke er nogle vi kender...".

Men vi kommer igen næste gang!

Nej. Vi har ikke været til zumba. Ellers tak.

Vi har været til børnegudstjeneste. I Sejlhusets vuggestue. Læste om det i avisen og tænkte "nåh jah - det er jo vældig populært...lad os da bare møde nogle søde (kristne?) mennesker, som bor herude...". Så afsted med os. Og halleluja...

Vi startede med at synge. Højt. Og skulle stå op og svinge med armene og synge noget i retning af "Gud er stærk...". Ret meget og temmelig grænseoverskridende. Bagefter sang vi "I østen stiger solen op". Uden bevægelse.

Men - altså - det foregik i en lokal vuggestue med store panoramavinduer. Hvor folk gik forbi med hunden og bilka-poser. Øhm - hej?! Er meget glad for at vi alligevel ikke kender nogle herude...

Efter sang fortalte en præst en historie om Daniel, kongen og løverne. Bagefter spillede nogle fra meningheden (øhm - ja...der var vist et par stykker...eller 5...) stykket som skuespil sammen med de børn, som havde lyst til at være med. Der var løvemasker til alle børn. Fedt.

Bagefter var der pizzaboller og råkost og hyggesnak. Mens børnene legede rundt i vuggestuen. Christian løb lidt omkring. Frederikke rutschede ned ad en rutschebane på numsen (- det vidste vi ikke at hun selv kunne finde ud af). Lidt i 19 gik vi hjem. 1½ time tog det. Så var vi retur i lejligheden i vores comfort zone.

Altså. Meget hyggeligt. Ikke for meget kristendom, selvom jeg tænkte "what - det ama'rske bibelbælte?" i starten. Okay - jeg er frisk igen næste gang. Nej - er ikke kirkegænger eller noget. Det var faktisk bare hyggeligt og totalt uskadeligt!

...og go' pizzaboller...bare spørg Christian!