Amputeret

Noget er meget anderledes hjemme hos os for tiden. Der mangler ligesom noget...

...der mangler Christian.

Han er på ferie. For første gang ever har vi sovet i hver vores landsdel. Christian og jeg. Det er lidt underligt. Og så (heldigvis) ikke alligevel.

Jeg troede jeg vil blive nød til at hente Frederikke ind i smørhullet den første nat. For ligesom at ha' et barn at putte med. Christian er nemlig begyndt selv at dukke op i løbet af natten, hvis det passer ham - og så vender man (jeg) sig ligesom til at sove med et par børnefødder i ryggen.

Men - der er stille om aften. Frederikke falder i søvn kl. 19 (ægte lærke-barn...19 sharp) - og så er der stille og ro. Ligesom om eftermiddagen - der er der heller ikke én vild dreng, som skal bruge den sidste energi på at løbe skrigende rundt om spisebordet. Der er stille og ro - og Frederikke som tuller...

Underligt. Men det gør ikke ondt.

På fredag skal jeg dog kysse på Christian igen...! Mums - og glæder mig...