Sider

torsdag den 18. august 2011

En moderne familie

Nåh...og hvordan så med den lille?

Det spørgsmål fik jeg en del gange i går. Den lille værende Frederikke.

Jooo...

Ingen vuggestueplads. Henholdsvis nummer 15 og 16 i køen. Men vi er lidt optimister eftersom der er nogle børn på ventelisten, som bare fylder op (der er i hvert fald én, som er over 3 år når vedkommende når sin behovsdato...men jeg forstår ikke helt systemet med al det her venteliste og pladsanvisning...say no more!).

Så lige nu har vi arrangeret os sådan at Martin passer Frederikke derhjemme under den dér ordning under Københavns Kommune, hvor man kan få tilskud (løn? Ha!) for at passer sit eget barn. Og så venter vi...og laver løsninger når det er at han skal ud at rejse (kære mormor...nu skal du høre...jeg ringer om lidt...).
Heldigvis er der ikke så mange sejlture tilbage i år. Dog en laaaang én - på lige lidt mere end 14 dage...startende på næste torsdag...(kære mormor...jeg skal nok lige høre farmor ad om ikke hun kan tage et par dage...jeg ringer om lidt...).

Velkomne til den moderne familie. Vi får enderne til at hænge sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar