Kære Martin,
Mens jeg skriver dette indlæg hænger du i en flyver mellem Singapore og Melbourne. Frederikke sover til middag i sin barnevognskasse. Christian sover til middag mellem mormor og morfar. Frida er vist et-eller-andet sted...(men gør ikke, så der er ingen som lige nu skyder nytårskrudt af...hun bliver sur når det sker!).
Underligt at du nu er på vej til Australien.
Jeg har det mest underligt med at du skal være om på den anden side af kloden. Også underligt at vi ikke skal holde nytår sammen. Omvendt kan vi sort-of gøre det sammen i telefonen 2 gange. Din tid og min tid.
Det er faktisk ikke underligt at du skal være væk indtil 18. januar. Det kan jeg sagtens forholde mig til.
Det går hurtigt. Lige om lidt er det nytår. Alle er sløve den første uge af januar, og så hedder det alligevel lørdag d. 8. januar...og så vupti - er det d. 18. januar. Og du er tilbage.
Sad faktisk allerede og tænkte på hvad Basse siger til dig når du kommer hjem. Og hva' vi gør når du kommer hjem. Jaaah...typisk mig. Planlæg d. 18. januar om aften allerede nu. Suk!
Men tog mig selv i at tænke at du lander 21:25. Så skal du ha' bagage. Så skal du hjem. Hvis Bassen hører dig ved 23-tiden bliver han ikke til at drive i seng...så måske du skal ha' sofaen. Fan** bare en tarvelig velkomst at få efter at ha' været på den anden side af kloden!
Endte med at jeg faktisk tænkte at vi alle skulle holde fri sammen om onsdagen. Med mindre at du er total jetlaggede...
Basse har opdaget at du er væk. Men det er ikke gråd og skrig. Det er faktisk mest når han ser bilen. Du sidder i bilen i hans verden (???). Og når vi skal sove. Så har jeg rullet den ene dyne sammen og lagt på kanten af sengen, så han ikke bare lige triller ud. Så peger han på "pølsen" og siger "Faaar". Jajaja...og far er ude at sejle...og så ligger han sig ned og putte.
Den første nat du var væk, var der ikke noget. Men her den anden nat skulle han nærmest sove ovenpå mig. Vi skulle ligge meget tæt, og han ville ikke rigtig væk fra mig. Prøvede at vende ham om, så jeg måske lige kunne læse lidt, men han krabbede tilbage til mig. Nåh...og så sov vi.
Frederikke har vist ikke opdaget noget. Hun er også født til at du er væk ;-) Hun falder i søvn med det samme, og skal faktisk ikke vugges mere. Håber at det er hendes nye stil...og så smiler hun! I morges da vi stod op, tog jeg hende ikke direkte over til puslebordet, men lå med hende i armhulen og læste Elle. Toppen! Hun snakkede løs. Hun bliver en dyr pige i drift...
Ha' det rigtig sjovt downunder...Vi glæder os til at se VM trofæet! (- ved godt du ikke får det med hjem, men så billeder da...).
Kys...
PS: tjek lige priserne på en Mulberry Bayswater i cognac...joooo...Frederikke kan arve den...