Hos lægen...

Vi var til læge i går. Med Christian til 2 års undersøgelse og mig med tjek op på fødslen.

Det var lægebesøg nr. 1.105 på meget kort tid. Sådan føles det i hvert fald...og jeg er en anelse træt af læger og det danske sundhedsvæsen generelt. Og lidt undskyld herfra til alle dem, som arbejder i det og nu føler sig fornærmet...for jeg synes at det er en anelse ineffektivt. Min "effektive" polit-hjerne kan ikke holde det ud - og min HD i organisation og ledelse hjerne er ved at koge over.

Det startede med 5 ugers tjek af Lillesøster. Vi fik at vide at hun havde tendens til tør hud og gerne måtte give hende lidt olivenolie eller fiskeolie. Så det gjorde vi (stor, stor fejl....).
Hun fik så ondt i maven og græd på en helt ny måde og havde meget ondt i maven. Vi ringede til vagtlægen (helt sikkert eneste gang ever at jeg ringer op og er nr. 1 i køen!!!). Så afsted til vagtlægen på Amager og vente i 1 time.

Han synes at fiskeolie lød som et skrap kost til en så ung dame, og feberen var desuden 39,2. Det skal så lige siges, at hun ventede i sin putte-prutte-dragt, som jo er godt lun - men som også er tryg. Har nok givet et par pind på termometret, men feberen var der...

Så videre til Rigshopitalet. Og her en indlæggelse pga. feber.
Hun havde stadig rigtig meget ondt i maven, og havde en lavet en lort i et døgns tid. Men - det var der ingen, som ligesom var bekymret for...det hele handlede om feberen. Som var nede på 38,7 nu.

Næste formiddag oppe på Riget fik vi en kort snak med den sygeplejeske, som var blevet os tildelt på stue 14. Hun havde kun været der i 3 mdr., men var alligevel frisk på at hjælpe med at få gang i maven. Hun ville derfor hente en varm dyne.
Heldigvis kom hun tilbage med Sus. Sus er også sygeplejeske, men også gammel sundhedsplejeske og derfor ret hurtig til at opfange at Lillesøster havde ondt i maven og det nok var en go' idé at prøve at gøre noget ved det. Hun gav derfor massage og fandt et lille børneklyx frem. Det hjalp!!! Det hjalp virkelig meget!! Der kom nemlig noget ud i den anden ende af, hvor der bliver puttet en del mælk ind.

Så kom børnelægen (en ny børnelæge, som ikke havde set Lillesøster før). Han ville gerne holde på os pga. feberen, som var 38,5. Maven var blød og Lillesøster kunne igen smile...men feberen!!
Dertil kommer så lige, at vi blev bedt om at lave en urinprøve. Tag lige den udfordring at lave en urinprøve på en baby. Og det skal også her være en midtvejsstråle. Seriously...det sagde de!!! (- og det lykkedes faktisk...efter 20 minutters intens stirren på vores datters underliv).

Henover middag blev Lillesøster helt sig selv igen. Smilede og snakkede - og feberen kom ned på 38,2.
Og vi tog hjem. Med besked om at komme og få taget blodprøver her i mandags.

Så vi troppede op i mandags. Hun blev (igen) undersøgt af en børnelæge og fik taget blodprøve. Vi brugte nok 2 timer deroppe på 5 minutter med en sygeplejeske, som tog i mod os, 5 minutter med en børnelæge og 5 minutter på blodprøven (og så på også lige at veje os selv...når nu der stod en vægt!!).

Jeg vil slet ikke begynde at komme med lang historie om infektionstal, differentieret blodprøver (tror jeg nok det hedder...) og alt muligt andet. Det som slår mig er, at der er rigtig mange mennesker, som løber i en del forskellige retninger - og det er hamrende svært at få nogle til at sige noget konkret.
Jeg ved godt at det kan være svært med børn - og jeg anerkender også at det må ha' været røvirriterende for de forskellige børnelæger på Riget at Lillesøster havde feber (hvilket er sjældent for så små børn...og de har ikke noget immunforsvar) og de ikke kunne finde en forklaring. Svært problem, I reckon!!
Men det irriterer mig også en del, at al fokus lå på feberen. Ingen hørte efter når vi sagde "mavesmerter" - og alle var ligeglade med fiskeolien...Argh...for det virkede som roden til alt ondt i de 48 timer, det stod på.

Her bagefter takker jeg mig selv - og vor herre - for at vi stod med et lille problem. Jeg ville blive bims af at skulle navigerer med en alvorlig sygdom mellem så mange kokke. Stakkels forældre - og stakkels børn. Det sidste, som man skal gøre som forældre er at tabe sig selv...for det virker lidt som om at organisationen "Dansk Sundhedsvæsen" allerede har tabt sig selv. Æv...og nej, jeg vil ikke spare på det område, men jeg undres over at det virker så rodet (og det er økonomien jo så også), samtidigt med at alle er så pissedygtige og kompetente!!

Og blodprøven fra i mandags...den har vi stadig ikke fået svar på...Godt at det ikke er noget alvorligt!!!

Christian 2år

Vi havde en rigtig hyggelig dag i går, da Christian blev 2 år. Og jah - han kom i vuggestue. For det er det, som han elsker...andre børn og leg. Så det ville være en anelse ondt at holde ham ude på hans fødselsdag.

Men vi afleverede ham sammen, og vi tog også toget derop (fra Østerport til Nordhavn - 1 stop!!). På Østerport fik vi lige et kort ord - og et tillykke - fra en togfører. Stort!

Og nu kan Christian sove inde på stuen sammen med de store børn. I vuggestuen sover børnene nemlig ude i kryber indtil de er 2 år. Og så kommer de ind og får deres egen madras.
I den sidste uge har Christian ikke ville sove til middag deroppe i vuggestuen, men i går tog han altså en go' time indenfor på sin nye madras. Det er vi mere end bare glade for...det er altså en lidt anden dreng vi får hjem når han har sover midt på dagen.
Tror altså også at den der krybe har været lige det mindste til ham. Han er altså 94cm lang...og det virker også lidt som om at den sele, som han skal ha' på også lige har været det mindste.

Men - jah - 94cm lang og 17kg - og 2 år. Han er stadig en pæn stor dreng.

Vi spiste så aftensmad på Jensens Bøfhus på Trianglen. Suverænt sted. Christian er ret glad for det. Vi gik forbi en dag, og han så deres skilt ude foran og sagde "Namnamnam..."...så ved vi ligesom godt at han gerne vil derind. Så den stod på pomfritter, ovnbagte kartofler og softice dressing...ikke selve softiccen, men derimod de små M&Ms som kommer ovenpå...

Superduper dag...og tænk at der allerede er gået 2 år!!!

Fut-fut...

Når man er næsten 2 år (1 år og 364 dage...!!) så er man meget, meget vild med tog!!!

Christian elsker tog. Eeeelsker tog!! Han kan spotte et rødt s-tog på lang afsted. Og han råber gerne (med sin lyse stemme) "tooog".
Det er meget sødt!!

I weekenden holdt vi et lille fødselsdagsparty for vores venner. Med tog tema. Og tog gaver.
Det var rigtig hyggeligt, og Christian råbte "tooog" hver gang han åbnede en gave og fik en tog bog eller en tog dvd.

Imorgen, tirsdag, er det hans rigtig fødselsdag. Måske vi skulle køre med s-tog fra Østerport til Nordhavn (1 stop!!) når han skal afleveres...!!!
Og mon ikke at der også er nogle tog gaver imorgen...

...og bemærk lige tog koppen på det øverste billede. Her i huset går vi aldrig ned på udstyret. Aldrig!!

Et godt formål

I Føtex i denne her uge har de en "Huskekage", som er en flødekage komponeret af brødrene Price. Den koster 15 kr. og der går så 3,42 kr (!!! - hvordan man regner sig frem til komma 42, ved jeg ikke...) til Alzheimer foreningen (- deraf navnet "Huskekage").

Men - hvornår har verden sidst set en flødekage, som går til et godt formål??

Så...jo flere jeg spiser, jo bedre er det...Me like...(og der er altså blåbær på toppen!!).



Pandaøjne...

Jeg har brugt de seneste par dage på at komme til at se nogle år yngre ud. Sådan cirka 50 år yngre ud. Årsagen skyldes at jeg har været naiv og godtroende - og det har jeg lovet mig selv aldrig at være igen (- jeg er jo netop ikke blond for hulan da...!!!).

Da Kiehls åbnede i Magasin var jeg så netop naiv og godtroende at jeg købte en øjencreme med godt med frugt i. Netop fordi at jeg har hørt så meget godt om Kiehl og egentlig har været ret glad for de produkter som jeg alligevel har fået mulighed for at prøve inden de kom til Danmark.
Men, men, men...spørg lige om jeg fik en reaktion?! Ohh yes!! Som i "OHH YES!!!". Damn - jeg fik store Glistrup poser under øjnene, hævede også over og fik dybe furer lige under. Lignede lort!!

Vi skulle alligevel ud i lørdags, så derfor kunne man se mig omkring Kongens Have ved 10-tiden med shades på og en barnevogn med Lillesøster i - i regnvejr. Synes ikke at jeg kunne byde andre mennesker at tro på at jeg fik tæv herhjemme...
...og nu da vi var i byen, kunne jeg ligeså godt gå i Magasin og klage min nød. Ønsker ikke at andre mennesker - venner eller fjender - skal udsættes for det samme med den lorte-f*ucking-øjencreme.
Martin bad mig rent faktisk beholde solbriller på inde i Magasin. Så slemt var det...

Og hvad sagde den flinke Kiehls-dame så??!! Hun foreslog at jeg lod det falde til ro - og så prøvede igen om en måned. Undskyld mig - men det lyder fan** som en dårlig idé.
Nåh - sagde hun så - og sagde så at hun lige skulle tale med sin kollega (som ikke var dér) om de kunne give pengene tilbage.
Sååå...tror at jeg er færdig med Kiehls - og vil kaste dårlig karma i deres retning når jeg går i Magasin. Øv...

Min redning har bestået af yougurt, som øjencreme til at tag hævelsen, og en tur omkring Jasmin, som gav godt med frugt. Og nu begynder jeg faktisk at ligne mig selv igen...Tak...

Fut-fut...

Der er almindelige søndage og så er der tog-søndage. Vi har haft en tog-søndag (tak, Julia, for tippet...)

Vi har været i Græsted og køre med veterantog til Mårum (og retur). Det tager en halv times tid, men det fylder ret meget i en næsten 2 årig drengs verden. I hvert fald var Christian helt oppe og ringe og der blev sagt "fut-fut..." rigtig, rigtig mange gange i løbet af turen.

Det var også en rigtig fin oplevelse. Jeg er meget taknemmelig for at der findes voksne mennesker, som åbenbart ikke fik leget nok med modeljernbanen som barn, og derfor leger videre med veterantogene som voksen. Tænk engang...Og de var klædt ud i fine gamle uniformer og gik meget op i deres roller.

Men - end of story - Christian havde en fest!!! Fik kørt med veterantog i røg og damp...og det var faktisk lidt svært at tage billeder af ham for øjne var STORE, han vinkede med løs hånd til højre og venstre og blikket meget fast rettet mod "fut-fut"...

Stor dreng

Mens jeg går og kigger på Lillesøster er det næsten som om, at Christian vokser uden at jeg ser det. Lige pludselig er han blevet en meget stor dreng. Sproget ligger lige på tungen - og det er næsten som om at der kommer nye ord til hele tiden.
Han er også begyndt at lege på en anden måde. Kan sagtens lege med sig selv og sine biler i noget tid, ligesom at han er begyndt at invitere til leg ved f.x. at kaste et tæppe over hovedet på enten sig selv eller én selv - og derved selv starte legen. Det er fedt at opleve - for det er ligesom at der kommer mere og mere af hans personlighed frem. Og det lover rigtig sjovt for fremtiden...

Men det er ikke kun personligheden som vokser frem...det gør han også fysisk. Han er nemlig rykket ind i en str. 104 body. Der er faktisk ikke så mange, som laver flotte og lækre 104 bodyer (så det er hermed efterlyst, kære tøjbranche...), men det er altså nødvendigt til vores søn (- og måske også til andre derude...måske man skulle kvitte sit daytime job og startet et børnetøjsfirma...how very Østerbro-agtigt...).

OK...jeg ved godt at han bliver stor af at spise flødeboller, men det gør han altså ikke hele tiden!! Og troede faktisk ikke at han ville finde dem inde under sofaen - men det endte han så med at gøre alligevel...you live, you learn...

Lillesøster - anno 1 måned

Tiden går bare hurtigt...!!! Hun kigger efter lyde og ting nu...

Thank God for Mormor...

Inden at vi fik børn så vi et tvprogram om Lene på Borneo med alle hendes orangutanger og hendes store indsats og hjerte. De der orangutanger var ret kvikke og kloge, og vi jokede med at det ville være smart og cool - og en alternativ hushjælp. En temmelig alternativ hushjælp. Og den skulle hedde Bob.

Vi er ikke kommet dertil at vi har fået Bob. Men...når man er alene med 2 små børn...så ville det være rart.
Men i stedet har vi mormor. Hun var her i sidste uge og hjalp alt hvad hun kunne. Nu er hun taget hjem til Ærø, til sin nattesøvn og til en kop varm kaffe.

Og så har jeg lært at når man har små børn, så er det faktisk ikke børnene som er udfordringen. Det er fint at ha' 2 børn - især når de er glade for hinanden. Men det er opvasken, vasketøjet, oprydning, rengøring, indkøb, madlavning, etc. som er udfordringen.
Derfor er det også et fedt, at folk tilbyder at tage Christian ned på legepladsen for at aflaste...øhmm...jeg vil heller ned på legepladsen, du, så kan du tage opvasken, lægge vasketøj sammen og overveje at skifte sengetøjet...etc...etc...

Så mormor hjalp med opvasken, madlavningen, indkøb, vasketøjet, etc. - og det var skønt!! Jeg fik stadig tid med Christian - og med Lillesøster. Og vi fik også drukket kaffe, kom på loppemarked i Willemoesgade (fandt en trip trap til 300,-) og fodret svanerne i Sortedamssøen.
Det var hyggeligt - men også hårdt...

Så thank god for at vi har mormor...selvom Bob også kunne være sjov..

PS: mormor kan hverken lånes eller lejes...

1 måned...

...er gået siden Lillesøster kom til verden.

Tænk at tiden går så hurtigt. Kan huske at jeg engang læste et interview med Ellen Hillingsøe, og hun sagde at de 5 første år når man har fået børn gik "sådan her...(knips med fingrene)".
Enig!! Og hun er kun 1 måned!!

Jeg fik bestilt tid til dåb i november i sidste uge. Så - jah - lige om lidt skal hun også døbes (knips med fingrene...). Vender lige tilbage på den...

Kurvespringer

OK...!!

I get it...

Søster Sult er født sulten og ER sulten. Havde jo besøg af sundhedsplejesken i går og da skulle Lillesøster vejes og kigges efter. Havde lagt mit bud på 4500g. Jeg synes at hun tager godt fra...men omvendt er det ikke sådan at hun skal ha' bryst og flaske hele tiden, men sagtens kan sove i 3-4 timer.

5200g...tag den...

Sundhedsplejesken og jeg kiggede lige på hinanden. 1 kg på 14 dage. Så plottede vi det ind i kurveskemaet (til udeforstående: der findes sådan et fint skema med kurver for vækst, og som reglen bliver barnet på sin kurver eller hopper måske en op eller ned).
Lillesøster hoppede hermed 2 styks op - og lagde sig på den øverste.

Det er ikke fordi at hun er fed. Næh nej...fordi længden siger 61cm og det betyder så at hun også ligger sig på den øverste kurver i længde (hun har så nok næppe været 53 ved fødslen, men nok mere 57...som Martin fik hende til da han målte hende, men jordemoderen fik 53, og så står der 53 i de officielle papirer...).

Så vægt og højde hænger fint samme, og jeg vil da også mene at hun er en fin proportioneret baby.

Åbenbart så får Høvdingen og jeg store børn. Og børn som fiser afsted i de dér vækstkurver.
Jeg kan allerede nu se, at vi til februar nok skal en tur forbi Rigshospitalet og børnelæge Skovby igen med Lillesøster. Det gør mig nu ikke noget og det er bestemt også helt fino at "systemet" holder øje med småbørn, som vokser meget. Jeg er dog ret sikker på, at hun bare - ligesom Christian bare - tager sig et par ordentlig vækstspring her det første år.
Christian er vel det højeste barn på sin stue i vuggestuen - dog uden at være det ældste. Han ligger vel midt i feltet mht. aldersfordelingen. Men han er klart den store af dem.

Og som storebror - så lillesøster...Hvorfor dog holder sig tilbage...