Bloody hell...hvor blev tiden af ?!?! De 8 måned er godt nok gået stærkt. Synes næsten lige at det har været november, hvor jeg tissede på en pind og så 2 streger komme frem.
Det har været en helt anden graviditet. Der har ligesom ikke været tid til at være gravid og det er først nu, hvor maven er blevet stor-stor at jeg nyder maven og lægger hånden på. Omvendt er jeg også begyndt at hive noget efter vejret når jeg skal op til 4. sal og når jeg lige skal løfte Christian op (16 kg. - nogle gange ikke helt samarbejdsvillig...).
Vægten begynder at komme op mod hvor den var sidste gang med Christian. Tror at jeg ligger omkring 80 kg nu (og med Christian var jeg vist omkring 86 ved fødsel...).
Hmm...men om en måneds tid så ved vi om det er en lillebror eller lillesøster, som Christian skal ha'. Og hvordan han reagerer...
PS: for sådan cirka 2 uger siden rendte Martin ind i vores overbo, som overhovedet ikke havde bemærket at jeg har dunk på foran. Jeg har ellers stået og talt med ham i et kvarter for 1 måneds tid siden...men han har åbenbart intet bemærket. Det er altså ikke fordi at han er omkring de 90 og/eller blind. Han er nok omkring de 30 og vistnok ved rimelig normalt helbred (løb marathon sidste år...får man nedsat syn af det?!). Martin mener at han har stået og kigget på mine bryster, som ja - er vokset - men alligevel...hvordan overser man en gravid mave?!?!






