Egentlig ville jeg ha' skrevet dette indlæg igår - men det var blevet noget rod med 8. marts og kvindernes kampdag.
Med Christian vidste vi som skrevet og sagt ikke om det blev dreng eller pige. Og vi ved det heller ikke denne gang.
Men, men, men...der er mange, som ønsker en pige på vores vegne. Det er "standard" at ha' en af hvert køn i Familien Danmark. Hvem der har sat den standard, ved jeg ikke, men jeg erkender at statistikken viser at hvis man har 2 drenge, så er der øget chance for et 3. barn (- i håbet om en pige...). Hvis man har 2 piger - eller "standarden", får man ikke så ofte nr. 3.
Lidt sjovt...og tankevækkende, synes jeg.
Nuvel. Denne gang er jeg ret sikker på, at vi får en dreng. Og det vil være fint. Faktisk helt fint. Der bliver 22 mdr. imellem dem og jeg forestiller mig tætte brødre for livet. Det vil nok bare falde dem meget naturligt, at lege samme resten af livet - givet at de har samme køn. Det kan sikkert også lade sig gøre med et tæt bånd, hvis de er dreng/pige. Jeg tror bare på, at det bliver en dreng. So be it - inde i mit hoved.
Martin er omvendt overbevist om at det bliver en pige. Hvad vi vædder om, har vi ikke fundet ud af - endnu...
Så var det så, at jeg kiggede i gamle blade og faldt over denne her artikel fra Elle US. Og hvis USA er foran Danmark, så er det ret skræmmende...
Den handler om hvor meget amerikanske kvinder ønsker sig piger - og hvor langt de er villige til at gå. Jeg synes den var sjov at læse. Men jeg tror faktisk at de mener det. Ligesom at jeg synes at det er sjovt, at nogle ønsker en pige på vores vegne. Men jeg tror faktisk at de mener det.
Det handler om at kun spise mad med kalk i (for x-kromosomer trives bedst i calcium-miljø), sove med en tampon vædet med lime (jeps - det står der), etc.
Og - hvis nu "uheldet" er ude, og man får en dreng - så er der også en diagnose: GD - Gender Disappointment. Jeps - og åbenbart normalt og anerkendt - og behandlingen hedder Prozac i nogle år.
Plus - at nogle åbenbart er så skuffet, at de iklæder deres dreng pigetøj. For ligesom at komme videre i processen. Nogle bliver også skilt og adopter en pige.
Det er langt ude. Og så måske alligevel ikke...Men - jeg tænker lidt på, om der er nogle danske kvinder/mødre som har det sådan. Og jeg tror det faktisk lidt...Det virker nok tabu at tale om at foretække et køn herhjemme i ligestillings-Danmark. Synd - for jeg gad faktisk godt høre deres historie.
Nåh...men jeg kan hilse at sige, at jeg ikke har haft en ting med calcium. Og jeg har det slet ikke nu (kan ikke med hverken mælk eller yougurt for tiden). Jeg har heller ikke afprøvet lime-tricket (- hvis det er et trick...). Så mon ikke bare jeg skal holde fast i at det bliver en dreng...
