Sider

onsdag den 8. september 2010

Thank God for Mormor...

Inden at vi fik børn så vi et tvprogram om Lene på Borneo med alle hendes orangutanger og hendes store indsats og hjerte. De der orangutanger var ret kvikke og kloge, og vi jokede med at det ville være smart og cool - og en alternativ hushjælp. En temmelig alternativ hushjælp. Og den skulle hedde Bob.

Vi er ikke kommet dertil at vi har fået Bob. Men...når man er alene med 2 små børn...så ville det være rart.
Men i stedet har vi mormor. Hun var her i sidste uge og hjalp alt hvad hun kunne. Nu er hun taget hjem til Ærø, til sin nattesøvn og til en kop varm kaffe.

Og så har jeg lært at når man har små børn, så er det faktisk ikke børnene som er udfordringen. Det er fint at ha' 2 børn - især når de er glade for hinanden. Men det er opvasken, vasketøjet, oprydning, rengøring, indkøb, madlavning, etc. som er udfordringen.
Derfor er det også et fedt, at folk tilbyder at tage Christian ned på legepladsen for at aflaste...øhmm...jeg vil heller ned på legepladsen, du, så kan du tage opvasken, lægge vasketøj sammen og overveje at skifte sengetøjet...etc...etc...

Så mormor hjalp med opvasken, madlavningen, indkøb, vasketøjet, etc. - og det var skønt!! Jeg fik stadig tid med Christian - og med Lillesøster. Og vi fik også drukket kaffe, kom på loppemarked i Willemoesgade (fandt en trip trap til 300,-) og fodret svanerne i Sortedamssøen.
Det var hyggeligt - men også hårdt...

Så thank god for at vi har mormor...selvom Bob også kunne være sjov..

PS: mormor kan hverken lånes eller lejes...

1 kommentar: