Vi var til læge i går. Med Christian til 2 års undersøgelse og mig med tjek op på fødslen.
Det var lægebesøg nr. 1.105 på meget kort tid. Sådan føles det i hvert fald...og jeg er en anelse træt af læger og det danske sundhedsvæsen generelt. Og lidt undskyld herfra til alle dem, som arbejder i det og nu føler sig fornærmet...for jeg synes at det er en anelse ineffektivt. Min "effektive" polit-hjerne kan ikke holde det ud - og min HD i organisation og ledelse hjerne er ved at koge over.
Det startede med 5 ugers tjek af Lillesøster. Vi fik at vide at hun havde tendens til tør hud og gerne måtte give hende lidt olivenolie eller fiskeolie. Så det gjorde vi (stor, stor fejl....).
Hun fik så ondt i maven og græd på en helt ny måde og havde meget ondt i maven. Vi ringede til vagtlægen (helt sikkert eneste gang ever at jeg ringer op og er nr. 1 i køen!!!). Så afsted til vagtlægen på Amager og vente i 1 time.
Han synes at fiskeolie lød som et skrap kost til en så ung dame, og feberen var desuden 39,2. Det skal så lige siges, at hun ventede i sin putte-prutte-dragt, som jo er godt lun - men som også er tryg. Har nok givet et par pind på termometret, men feberen var der...
Så videre til Rigshopitalet. Og her en indlæggelse pga. feber.
Hun havde stadig rigtig meget ondt i maven, og havde en lavet en lort i et døgns tid. Men - det var der ingen, som ligesom var bekymret for...det hele handlede om feberen. Som var nede på 38,7 nu.
Næste formiddag oppe på Riget fik vi en kort snak med den sygeplejeske, som var blevet os tildelt på stue 14. Hun havde kun været der i 3 mdr., men var alligevel frisk på at hjælpe med at få gang i maven. Hun ville derfor hente en varm dyne.
Heldigvis kom hun tilbage med Sus. Sus er også sygeplejeske, men også gammel sundhedsplejeske og derfor ret hurtig til at opfange at Lillesøster havde ondt i maven og det nok var en go' idé at prøve at gøre noget ved det. Hun gav derfor massage og fandt et lille børneklyx frem. Det hjalp!!! Det hjalp virkelig meget!! Der kom nemlig noget ud i den anden ende af, hvor der bliver puttet en del mælk ind.
Så kom børnelægen (en ny børnelæge, som ikke havde set Lillesøster før). Han ville gerne holde på os pga. feberen, som var 38,5. Maven var blød og Lillesøster kunne igen smile...men feberen!!
Dertil kommer så lige, at vi blev bedt om at lave en urinprøve. Tag lige den udfordring at lave en urinprøve på en baby. Og det skal også her være en midtvejsstråle. Seriously...det sagde de!!! (- og det lykkedes faktisk...efter 20 minutters intens stirren på vores datters underliv).
Henover middag blev Lillesøster helt sig selv igen. Smilede og snakkede - og feberen kom ned på 38,2.
Og vi tog hjem. Med besked om at komme og få taget blodprøver her i mandags.
Så vi troppede op i mandags. Hun blev (igen) undersøgt af en børnelæge og fik taget blodprøve. Vi brugte nok 2 timer deroppe på 5 minutter med en sygeplejeske, som tog i mod os, 5 minutter med en børnelæge og 5 minutter på blodprøven (og så på også lige at veje os selv...når nu der stod en vægt!!).
Jeg vil slet ikke begynde at komme med lang historie om infektionstal, differentieret blodprøver (tror jeg nok det hedder...) og alt muligt andet. Det som slår mig er, at der er rigtig mange mennesker, som løber i en del forskellige retninger - og det er hamrende svært at få nogle til at sige noget konkret.
Jeg ved godt at det kan være svært med børn - og jeg anerkender også at det må ha' været røvirriterende for de forskellige børnelæger på Riget at Lillesøster havde feber (hvilket er sjældent for så små børn...og de har ikke noget immunforsvar) og de ikke kunne finde en forklaring. Svært problem, I reckon!!
Men det irriterer mig også en del, at al fokus lå på feberen. Ingen hørte efter når vi sagde "mavesmerter" - og alle var ligeglade med fiskeolien...Argh...for det virkede som roden til alt ondt i de 48 timer, det stod på.
Her bagefter takker jeg mig selv - og vor herre - for at vi stod med et lille problem. Jeg ville blive bims af at skulle navigerer med en alvorlig sygdom mellem så mange kokke. Stakkels forældre - og stakkels børn. Det sidste, som man skal gøre som forældre er at tabe sig selv...for det virker lidt som om at organisationen "Dansk Sundhedsvæsen" allerede har tabt sig selv. Æv...og nej, jeg vil ikke spare på det område, men jeg undres over at det virker så rodet (og det er økonomien jo så også), samtidigt med at alle er så pissedygtige og kompetente!!
Og blodprøven fra i mandags...den har vi stadig ikke fået svar på...Godt at det ikke er noget alvorligt!!!
Æv, det lyder da som en noget træls oplevelse. Godt, at det hele artede sig i sidste ende, og at Lillesøster blev glad (og nogenlunde feberfri?) igen, men irriterende, at det ikke kunne glide lidt nemmere.
SvarSletVed ikke, om det 'bare' er på børneafdelingen, det hele er så kaotisk? Jeg har nemlig selv været igennem hele Rigshospitalets mølle, og jeg blev slået af, hvor let det hele gled. Bevares, der var nogen, der havde glemt at overlevere noget til nogle andre, men da det blev påpeget, krævede det bare en enkelt (kort) opringning, og så var dén i orden. Sjovt, som oplevelser (på det samme sted) kan være så forskellige.
Men gik det godt med Christians 2-års undersøgelse i det mindste? Og er du helt okay igen efter fødslen? :-)
Det offentlige stinker. Det ved jeg. Arbejder der. Var faktisk inde her sidst i min barsel og skrive lidt journaler. Skrev journaler fra før jeg gik på barsel. Det er til grin. Og der er mange om fadet - men alligevel sker der ikke en skid, for hver gang der er to ansatte skal der være en mellemleder. Det er håbløst og de burde se lidt mere på den private.
SvarSletNå men det var et sidespring.
Jeg synes, at det er rigtig trist, at I har haft sådan en oplevelse.
Det er nemlig dét, Frederikke!! Jeg vil til enhver tid gerne lægge mine børn i hænderne på (næsten) alle dem, som vi mødte på Riget. En enkelt sur sygeplejeske er hvad det er...og samtlige læger og sygeplejesker var rigtig rare og søde - og dygtige. Så oplevelsen var på sin vis god og tryg, men omvendt også lige en mulighed for at opleve skyggesiden af det danske sundhedsvæsen.
SvarSletNu frekventerede vi jo ikke Rigshospitalet, men derimod Hvidovre, da vi brugte kanp 2 måneder på hospitalet med vores tvillinger (9 år tilbage).
SvarSletDet var en rigtig god oplevelse med meget kompetente mennesker - jeg tror en væsentlig del af grunden til dette var, at der på afdelingen var en stabil gruppe medarbejdere (læger, sygeplejesker og hvad faggrupperne nu ellers hedder). Der blev taget ansvar, (også på tværs af hvad ens primære ansvar var), der var et godt arbejdsklima og der var en oplevelse af, at de ønskede at hjælpe dem der var på afdelingen, og ikke bare løse deres opgave.
Det skal siges at Neonetal-afdelingerne traditionelt er højt prioriteret på hospitalerne, så vores oplevelse behøves ikke være et udtryk for den generelle trend, men vi er fuld af lovord til Hvidovre, og håber det var en enlig svale Frederikke var igennem, også glædeligt at hun har det godt igen :-)