Lillesøster blev født sulten - og har fortsat stilen. Hun er derfor blevet halvt ammebarn og halvt flaskebarn, da jeg bare ikke har mælk nok til hende. Og fred være med det...Christian blev ammet til han var lige knap 4 måneder og da han røg over på erstatning full time drak han 2 liter i døgnet (- det var inden han blev fulde 4 måneder og kom over på mos...). Jeg er derfor ret spændt på at følge Søster Sult og hendes mælkevaner.
Hun blev jo født om lørdagen, om mandagen var vi til PKU og hun blev da vejet til 3770g, så hun var dykket lidt. Tirsdag løb mælken til - og hendes appetit tog et spring.
Så da vi havde sundhedsplejeske for første gang sidste mandag var jeg lidt spændt på, at høre hvor meget hun vejede. Mit bud var lige omkring de 4000g.
Nice try...Søster Sult vejede 4200g.
Sundhedsplejesken kommer igen på mandag. Jeg vil slet ikke forsøge at gætte på noget, men jeg synes at hun stadig spiser videre, det lille pigebarn...
2 kommentarer: