Det er en face cream fra Organic MAKE, som er et dansk mærke - og som er billigt. Ikke så billigt at du får kastet det i nakken, men close. Denne her sag på 50ml koster 219 kr. og jeg har fået den til at række i...hmm...2 måneder. Ved ikke i hvilke butikker at det forhandles, men ellers her.
Pointen er at der er tang (= mineraler) og omega 3 og 6 i. Udfordringen da jeg først stod med den i hånden lød faktisk på om den nu også kunne klare min graviditetshud. Jeg hører til dem, som får lidt ekstra sart hud og rødme når jeg er gravid (for ikke at tale om brune skjolde til sommer når solen rammer mig...men den tid, den sort - pt.). Så jeg havde forventninger om at min hud ville reagere på tangen, som et aktivt stof - og blive mere rød. Hmm...lidt skeptisk var jeg (og jeg er normalt en calendula-pige til natcreme...).
Nåh - men jeg startede ud med at bruge den som både dag- og natcreme, og nu som natcreme (da der kom forår i luften skiftede jeg til noget med spf).
Imponerende nok så har min hud kun reageret lidt på tangen - og på en go' måde. Go' ligesom når man har haft en maske på og kan se at huden har nydt det. Jeg er ikke blevet mere rød, faktisk modsat vil jeg sige. Meget imponeret.
Det er første gang, at jeg står med en creme i hånden og tænker, at den kunne jeg faktisk godt finde på at forære til andre i gave. Og jeg er frisk på at prøve ansigtrensen når tiden er til det.

0 kommentarer:
Send en kommentar