Jeg startede endnu en omgang fødselsforberedelser i går hos apa. Jeg gik dér også med Christian i maven, og var glad for det.
Det var også rigtig rart at komme afsted og møde ligesindende. Til svømning er langt de fleste førstegangs-gravide, og med fare for at lyde bedrevidende og den slags, så vil jeg nu tillade mig at sige at der er forskel.
Havde du vækket mig kl. 3 om natten og spurgt hvor langt jeg var henne med Christian, havde jeg prompte svaret 14+3, 25+6, 32+3 eller hvor jeg nu end var.
Denne har gang er det cirka og det eneste, som jeg ved er at om fredagen hedder det +0. Om det er uge 29, 30 eller 31, det kræver lidt optælling og konsultation af en kalender.
Så nu fik jeg fornøjelsen af at møde 13 andre mødre (det er et hold for flergangsfødende) i nøjagtig samme situation. Og ret mange af os har en lille i forvejen. Dvs. under 2-2½ år ved fødsel. Det er fedt at kunne få et rum at tale om graviditeten i og få 2 timer om ugen med fokus på kun mig og maven (udover de 2 timer om tirsdagen til svømning).
Og læreren...hun er en klassisk apa-lærer med en praktisk page, fægtende arme og en masse på hjertet. Og jeg kunne godt koncentrere mig om hendes snak indtil det slog mig, at hvis håret blev farvet mere gulerødsfarvet (istedet for mørk hennarød) så ville hun nærmest være en tro kopi af...Jytte Abildstrøm!!!!
Da det først havde sat sig på min indre nethinde var det ligesom lidt svært at hænge på...og jeg måtte slukke helt under afspændingen. Jeg skal prøve at glemme det til næste onsdag.
0 kommentarer:
Send en kommentar