fredag den 21. maj 2010

En belastning...

Jeg skulle ha' været til glukosebelastning her til morgen på Rigshospitalet. Jeg gik også sidst da jeg ventede Christian, men den blev aldrig gennemført. Jeg kastede sukkervandet op hver eneste gang (tror at vi prøvede en 4 gange...) og til slut endte det med en faste blodprøve, som viste at alt var OK.

Men jeg tænkte at denne her gang har jeg bedre styr på kvalmen og kaster faktisk ikke rigtig op mere efter min sygemelding. Så jeg var game på at lave en rigtig glukosebelastning.

Så jeg indtog havregrød lige inden kl. 22 i går aftes og drak vand (der er ingen mad og drikke fra kl. 22 og indtil mødetid på Riget kl. 8, hvor man får udleveret sukkervand og dernæst skal vente i 2 timer - uden mad og drikke - og så er det tid til blodprøve - og så må der spises!!!).
Christian stod så op lidt i 4 i morges og var sulten. Først tog Martin ham, men til slut var Martin ved at falde om af træthed og så tog jeg over. Christian var såmænd bare sulten. Sikkert en rask og god reaktion på at penicillinen virker og han er på vej tilbage på toppen. 2 bananer, lidt yougurt med havregryn og en skive rugbrød røg ned, hvorefter han pænt ligger sig ned og snorker.

Så vågnede jeg kl. 6:30 med knaldende hovedpine og havde SÅ meget lyst til vand. Sov lidt videre og kl. 7:30 vaklede jeg ind til Martin på sofaen og pev. Troede faktisk at jeg skulle besvime undervejs. Skyllede munden i noget vand og opdagede blod i spyttet. Så var jeg sådan set ligeglad med glukosebelastning og så spiste jeg noget frugt. Jeg har det stadig lidt underligt her kl. 14...kan altså ikke være skidesundt at faste når man er så langt henne i graviditeten.

Nåh - men jeg prøver igen næste fredag...Nogle gode råd??

4 kommentarer:

  1. Æv, det lyder da godt nok ikke særlig rart. Har desværre ingen gode råd, da jeg ikke har prøvet sådan en glukose-belastningsting. Jeg har dog prøvet at faste (men ikke under graviditet), og det var ret ufedt. Kunne du evt. snige lidt grøntsagssaft i dig, eller må man ikke det? Tænker bare, at det ikke påvirker blodsukkeret så meget, men trods alt giver lidt energi?
    SvarSlet
  2. Nada grøntsagssaft - eller vand - eller cacaomælk (til halsbrand). Unfair!!
    Pointen er at det kan ligge i maven og dermed fortynde sukkervandet...
    Hvis nu jeg måtte indtage alkohol vil jeg drikke mig helt i hegnet, falde omkuld kl. 22 og stå op kl. 7:45 næste morgen og møde på Riget til sukkervand kl. 8. Meeeeen....Måske jeg skal danse mig træt til høj musik og falde omkuld kl. 22...
    SvarSlet
  3. Glukosebelastning er sgu da noget fanden har skabt. Yark.
    Og tusind tak for kortet. Du er altså bare så fantastisk. Har sendt dig en mail, så hvis du ikke har modtaget den, så tjek lige om jeg er havnet i dit spamfilter :)
    SvarSlet
  4. Fanden skabt glukosebelastning og sukkersyge samme dag, tror jeg, bare for at ramme lidt ekstra mennesker!!
    Og selv tak, Frederikke. Det var jo din fødselsdag og selvfølgelig skulle du ha' et kort!! Og en kagemand - på sigt...
    SvarSlet