Bøjer mig i støvet...

Jeg har set filmen, som alle mere eller mindre taler om - i hvert dem på Christiansborg, nemlig Armadillo.

Hold da op. Engang imellem joker vi om, at Christian bliver jægersoldat for han elsker action og ejer ikke altid frygt. Men måske jeg ikke lige joker den næste måneds tid...

Det er meget underligt at sidde tilbage og tænke på, at det er virkelighed. For jeg får flashbacks til fx. Apocalypse Now (til dem, som ikke har set den - se den! Det er en go' gammel krigsfilm om Vietnam - men som er god!!) - men Armadillo er virkelighed. Den  - altså det faktum at det er virkeligheden vi bevæger os i - havde svært ved at trænge ind hos mig.

Mht. diskussion om sproget og likvidering. Relax, Enhedslisten! Og hold op med at være så forkælet...Det er en krig, som soldaterne færdes i. En virkelig krig.

Når alt det er sagt...så er den faktisk også ret underholdende. De har humor i den film. På et tidspunkt er de på patrulje og delingsføren, Rasmus, sidder midt på en mark i alt sit grej og gear og siger: All dressed up and no one to blow...(med et suk!!).
Ham dér, Rasmus, står for mig som en krigsbums - ligesom man kan være sejlerbums og skibums...men han er stadig 100% sympatisk.

Men - se den og lad den sidde på dig...