Så har jeg nået det punkt i graviditeten, hvor jeg nu ikke længere kan sove - eller bare ligge - på ryggen. Jeg havde det også sådan med Christian. Bare tidligere i graviditeten. Så jeg har faktisk i mit stille sind gået og tænkt "Hahaha - ikke denne gang. Jeg skal ligge på ryggen på græsset og læse gode bøger - skal jeg...".
Meeeen...nej!!!
Første gang med Christian kendte jeg slet ikke til det. Så jeg lå på ryggen til en scanning indtil en jordemor kiggede på mig, og bad mig rulle rundt inden jeg besvimede. Man får det ret dårligt, kan jeg hilse at sige...
Så nu sover jeg enten på venstre eller højre side. And so be it for de næste par måneder.
Det hedder faktisk vena cava syndrom. Hvis man lige fjerner syndrom, så lyder det også lidt som en californisk hvidvin...eller er det bare mig?? Vena cava - årgang 2010...
Med en pude mellem knæene ligger man faktisk helt hæderligt når først kæmpe-korpuset er rullet om på siden:)
SvarSletJeg har faktisk sådan en multipude fra yogaudstyr.dk. Det er vel en kramme-pølse-pude, og den er skam også rigtig dejlig at sove med.
SvarSletMen jeg savner stadig at ligge på ryggen og kunne snorke igennem, kigge op i en blå himmel, falde om på sofaen, etc.