Jeg tror simpelthen at Christian har fået sin allerførste ven. Han hedder Andreas og er en Anemone ligesom Christian.
Der er 9 måneders forskel på dem (med Andreas som ældst), men de er lige høje, lige brede og lige vilde. Andreas snakker og Christian lytter.
Men - når vi kommer om morgen, så kommer Andreas altid hen og tager imod. Løbende imod os og er virkelig glad for at se os, kan jeg mærke. Og han snakker og råber og laver lyde - og ser faktisk ud som om, at han er ganske tæt på at give Christian et knus (- bortset fra at Christian ikke sådan inviterer til et knus eftersom armene kører rundt på ham i jubel over modtagelsen).
Det er så vildt at de allerede kan være glade for hinanden - og det varmer mit moderhjerte så meget...
Der findes bare ikke noget bedre end når ens barn falder ind og hører til :)
SvarSletNemlig - og mit gravide-jeg måtte godt nok kæmpe med klumpe i halsen og tårerne da Andreas en morgen kom med 2 blå biler og gav Christian den ene...Så rørende.
SvarSlet