Jeg kiggede lige en gang på min vandrejournal for at se hvad jordemoderen havde skrevet i fredags. Og så kiggede jeg lige en ekstra gang igen...
Jeg er sq over halvvejs...!!! (excuse my French).
21+0. Hold nu op. Hvor blev tiden af? Og hvor bliver maven af?
Seriøst - jeg har ikke sådan rigtig mave. Hvis du mødte mig på gaden, ville du ikke tænke "gravid!!!", men nok mere "provinstyk!!!".
Nej, jeg kan ikke være i mit almindelige tøj mere, men omvendt så strutter jeg heller ikke. Troede faktisk at jeg ville buler ud (alle steder) som 2. gangs gravid, men åbenbart må jeg alligevel ha' fået trænet en del mavemuskler (det tror jeg i hvert fald selv på...jeps!!!).
Faktisk var vi til fællesmiddag på Anemonestuen i onsdags. Jeg sad ved siden af min yndlingspædagogmedhjælper, Karin, og hun havde slet ikke bemærket at jeg er gravid. OK. Jeg sad faktisk også i en almindelig skjorte fra Vila i str. m, og så bare ud til at ha' lidt muffintop. Da jeg løftede op i skjorten, så hun kunne se the bump, var hun straks med - men ellers ikke noget hun ville bemærke.
Jeg tror faktisk ikke at Karin fedtede for mig. For der er flere, som siger "guuud...hvor er maven??".
Ja - hvor er den???
Men - den er der. Og der bliver sparket. Også så farmanden nu kan mærke det.
Og derudover - fantastisk jordemoderbesøg i fredags. Kom til at tude undervejs. Men - hun kunne altså huske mig (og far - eftersom han var ved at besvime da jeg fik lagt epidural...mindede hun mig om...ikke omvendt). Hun er stadig supercool og en dejlig jordemoder. Hun må meget gerne være dér og tage imod nr. 2 (hvis hende den royale ikke kan...).
Ja det går altså bare vildt hurtigt med graviditeten, når der allerede er en omkring benene )
SvarSletDet er fedt med cool jordmødre. Husker også min den første på Rigshopitalet og husker hvordan jeg bare tænkte, at hun skulle ha' haft jordens største takke-gave. Noget, jeg aldrig fik fulgt op på, fordi dagene gik op i baby, babay og baby. Men jeg er hende stadig dybt taknemmelig. Hvor er du heldig at ha' den samme igen.
SvarSletDet går så stærkt - også med den bedste jordemoder på sidelinien (må fødslen gå lige sådan). Jeg ringede faktisk og bad om hende Karen som jordemoder fordi at det er vigtigt for mig - og det lykkedes. Og jeg var ved at falde hende om halsen i fredags, da jeg så hende...!! Hun er guld - og det er gode jordemødre!!
SvarSlet