Another day at the office...

Suk!!!

Det startede i morges med en kaotisk aflevering hos Anemonerne. Egentlig gik den okay for vores vedkommende givet omgivelserne, men den var bare underlig og kaotisk.

Vi kom midt i morgenrykket kl. 8:30 og der var kun 1 pædagogmedhjælper til at tage imod. Hun har været der siden 1. marts, så det er altså ikke fordi at børnene søger hende med samme sikkerhed og selvfølge som de øvrige voksne på stuen.
Så jeg blev hængende, og satte Christian og en anden dreng i gang med at lege ved bordet og snakkede og legede også med en dreng, som løb rundt om bordet. Samtidig var der 2 mødre, som sad med deres børn, som bare var kede af det og tudede ligeså snart at mødrene gjorde mine til at gå.
Kl. 9 kom så 2 af de ægte Anemone-voksne og de tog hvert et barn og mødrene gik. Med det resultat at begge børn brød sammen - og så var de voksne ligesom optaget. Tilbage sad jeg og den nye pædagogmedhjælper.

Til sidst gik jeg...men med en underligt fornemmelse af at ha' oplevet en mindre go' morgen på stuen. Lidt kaotisk og slet ikke sådan, som vi ellers har oplevet stedet. Christian var på ingen måde ked af det da jeg gik - og det var jeg nu heller ikke. Bare sådan lidt underligt...

Da jeg talte med far i telefonen (midt i Bilka indkøbet) var min eneste anke, at det ikke virkede som om at der var overskud til at hvert barn kunne blive kigget i øjnene og sagt "godmorgen" til. Det skal der altså være tid og plads til.

Da jeg så hentede var der lidt mere ro på, og jeg fik chancen for lige at høre hvad der skete til morgen. Det viste sig, at der var en pædagog syg (hende som skulle ha' åbnet) og derfor kaos. Pædagogen, som jeg talte med om det, var en af dem som var mødt kl. 9 og havde fået "stukket" et grædende barn i favnen. Hun synes også at det havde været kaos og lidt underskudsagtigt.

Fint...og puha...Det krævede lidt et par tanker da jeg gik hjemad efter afleveringen.

Omvendt synes jeg faktisk også at det er fint, at vi - både os som forældre og Christian - oplever sådan nogle dage. Der var ingen af os, som blev kede af det, og dermed no harm done. Der var også en go' forklaring på den underlige fornemmelse, og dermed no harm done. Vi er blevet en erfaring rigere og det er nok også meget sundt at opleve at verden ikke altid spiller helt 100.