Sider

onsdag den 29. juli 2009

Go' vind...

Farmand er hjemme igen - og blev ikke Danmarksmester. Æv!!

Men - I skal ikke snydes for et billed. Han har godt nok ikke selv taget nogle billeder (måske mener han at Grenå ikke er så spændende igen...), men alligevel er der så nogle, som har taget et billed af farmand...

Han sidder i båden, som ser ud som om at den skal til at sejle henover gummibåden - MEN - det gjorde de ikke, siger han...Men det ser godt nok sådan ud, ikk'??!!

Forreste mand - go' vind, go' røv...

fredag den 24. juli 2009

Malmø, Marc og Mor

Vupti...så var vi en familie igen...og vupti...så er far i Grenå i Juhuland for at sejle DM i drage.

Lidt underligt sådan lige at få et par dage sammen som familie, og så igen være adskilt. Denne gang er det godt nok kun 3 nætter (!!!), men det føltes som om at vi bare lige nåede at sige hej, holde hånd og kysse farvel igen.
Bliver rart når far er tilbage igen søndag aften. Så skal vi ha' næsten en hel (HEL!!) uge sammen inden at han skal videre igen. Den tid, den...jah...nåh!

Mens far så var hjemme i 2100Ø nåede mor at ha' fødselsdag. Den endte dog lidt i regnvejr (ikke hendes skyld vel?! Der er mange andre, som har fø's'dag samme dag, ja der er!!!) og far måtte se både sin Plan A og Plan B fejle. Således var det for vådt til picnic (A) og Louisiana har lukket om mandagen (B), men vi nåede nu stadig at køre til Humlebæk og retur...
Skidt med det - for mor besluttede sig for selv at redde dagen lidt ved at give sig selv et par Marc Jacobs ballerinaer. Godt at vi bor så tæt på Moshi Moshi - og de holder udsalg!


Men - der kom nu også andre gode gaver i hus. Således må det vel forventes at mor snart løber rundt om nogle søer med noget musik i ørene!!! (- og hvis der sidder nogle derude og tænker "næh, så har vi en ekstra til dhl". Forget it. Just forget it!).

Vi har også været en tur i Broderlandet. Malmø tur/retur. Det gik rigtig godt. Trolden opførte sig eksemplarisk. Hverken sked eller gylpede på de forkerte tidspunkter. Faktisk nægtede han nærmest at sove, så godt var der i Sverige.
Vi var lidt rundt i Malmø - og det var faktisk ganske sjovt, hyggeligt - og man skal ikke underkende de fede ting, som de har derover!!

Turning Torso:


Er det en svensker - eller er det en farmand i svensk dress (- og hvor er cardiganen??):

Operation Dinner Out - med udkig til Bro'en:

onsdag den 15. juli 2009

Sommer, sommer og sol...

Det går godt herude i sommerlandet!!!

Den eneste anke er, at det er ved at være slut med jordbær fra mormors bed. Dog skal årsagen måske findes hos Marcipan-Grisen Himself. Han er blevet jordbær-noman...eller hva' det hedder når man helst skal ha' jordbær hver dag - og pjevser hvis man ikke får sin vilje...

Derudover må solen siges, at ha' mange egenskaber. Det virker som om, at Christian bare gror og gror. Nu rejser han sig gerne op af alt og alle (- der er ingen reservationer med hensyn til også at rejse sig op ad mennesker. Folk skal bare ha' været i lokalet i 5 minutter, så er de godkendte som "træer" han må rejse sig op ad...).
Men - det bedste er nu det bræt, som morfar har sat på terassedøren. Den udgør næsten en bar, som han kan hænge ud i.

Og ellers er lykken gjort hvis han kan komme i sin "pool". Lige sådan en små 10cm vand, og så noget legetøj ned - og så kan der ellers pjaskes!!! Sikkerhedsafstanden til de omkringsiddende bør nok være lige omkring 1m - for drengen er virkelig glad for at sidde i den pool!!




Hvis man kigger godt efter - sådan rigtig godt - på det sidste billede, kan man se nogle røde knopper på kinden. Vi havde besøg af en myg - sulten, forstås - en nat. Men den blev slået ned igår...Gider ikke flere stik. Nej tak.

...og joo - ved godt at pool'en er lyserød. Men vi skal jo dele med kusine Helena her hos mormor og morfar, så hun bestemmer farven på pool...og vi bestemmer nok alt det andet...

søndag den 12. juli 2009

Arbejdstilsynet

Bliver nød til at spørge: kommer Arbejdstilsynet på besøg i ens barsel??

Der ligger et hold i ryggen og lurer lige over lænden. Det kommer af at svinge rundt, kaste op i luften og i det hele taget bare bærer rundt og løfte op på Christian.

Må man godt bare flytte rundt på sådan en vægt uden at Arbejdstilsynet blander sig?!

Har overvejet at ringe til Novia ude i Kastrup og blive tilkaldevagt. Kan da sagtens flytte rundt (og kaste rundt) med familien Danmarks feriebagage. No problem!
Kan tilmed løbe en 13 kg kuffert op og løfte den i farten...

Alternativt skulle man mene at Odense Marcipan skulle ringe...Der er arme og underben, som ligner (lidt) de dér rulle af marcipan, som fås i Brugsen...(nej - lårene taler vi ikke om...)

PS: til dem, som ikke så TV Avisen på DR - tjek denne her

fredag den 10. juli 2009

Fra postkort idyllen

En lille gåtur i eftermiddag resulterede i følgende billeder fra postkort idyllen.

En regnbue, som tegn på at regnen var forbi og vi kunne gå ud...er der guld for enden??!! Der var i hvert fald ca. 70 skrubber forleden i morfars net.

Udsigt over mark og eng...

Stokroser all over...(så ved man ligesom at man er på Sydfyn)

Stråtag og bindingsværk... (der er meget lav til loftet i sådan et hus. Er du over 1,70 så bær hjelm...eller forvent nogle buler)

Postkassen er gammeldavs...(iøvrigt fulgtes vi med avisbuddet fra Marstal til Ommel. Avisbuddet var en dame på +70, som kørte aviserne ud i sin lille polo...og vi var lige hurtige på gåben og med barnevogn eftersom hun skulle ind alle steder og ha' den sidste sladder...)

Strandbyen - den lille lokale "havn". Og jo - det er en gammel Nimbus med sidevogn på sorte plader, som holder til højre i billedet.

Til slut Christian på græsplænen, hvor han kravler rundt og siger "nåh, nåh, nåh...." (sådan lyder det i hvert fald!!) og spiser lidt græs, hvis han kan komme afsted med det...


onsdag den 8. juli 2009

Ærøs største hund takker af...

Mor har en veninde, som hedder Lotte (- som faktisk også har en far, der hedder Jørgen og som også er cand.polit. Tilfældigheder som vi må dyrke en anden gang...). Da Lotte var barn, havde familien en hund, som var gammel af dage. I stedet for at fortælle, at hunden var blevet aflivet, fortalte Lottes mor, at hunden var taget til Tyskland fordi at de dernede manglede gode politihunde. Lotte åd historien rådt - og var stolt indtil hun var omkring gymnasie-alderen...og reflekterede over historien.

Dette her er ikke for, at gøre grin med Lotte eller noget. Niks. Det er mere for at fortælle hvordan vi i vores nye forældre rolle lader os inspirere af andre...

Sagen er nemlig den, at Mille tog til Canada mandag for at være en af verdens bedste newfoundlændere og hjælpe med at redde folk, som svømmer på for dybt vand.
Derover bruger de nemlig stadig newfoundlændere aktivt til at redde forliste svømmere med. Og Mille er en super-svømmer.

Mille startede egentlig med at bo hos en anden familie end mormor og morfar. Den anden familie havde aldrig haft en newfoundlænder før, men en gravhund. Og de mente, at en hund er en hund! Så Mille fik mad som en gravhund.

Da Mille så i en alder af 6 måneder flyttede ind hos mormor og morfar, var hun derfor meget sulten. Det var hun sådan set resten af sin tid hos mormor og morfor. Om hun blev budt en konditorkage eller en løgring - det røg ned med en imponerende hastighed. For hun var bange for aldrig at få nok at spise...
Derfor endte hun også med at være Ærøs største hund (citat: George, dyrlæge på Ærø).
Hun nåede lige at bo hos mormor og morfar i 10 år, og endte med at blive mor til både Frida og Christian...at den ene var en sheepdog og den anden en baby var underordnet for Mille. Det var ren kærlighed uanset race.

Så - nu har vi fortalt Christian, at Mille er taget til Canada...(og vi tror faktisk også selv på historien for virkeligheden gør lidt ondt).

Er det forkert at fortælle sit barn den slags historier? Eller skal han bare ha' sandheden rådt?
(- ved godt at han er kun 9 mdr. og derfor ikke helt er med på hverken sandhed eller Canada, men det er lidt princippet i vores måde at være forældre på som her er til diskussion...)

Suuuk...

Ellers går det fint. Og ikke alt handler om Canada og den slags. Det er solskin det meste af dagen, og hvis det regner - så tager vi et stykke hjemmebagt chokoladekage...

mandag den 6. juli 2009

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7...

Faldt lige over denne her reklame (Lexus, US Vogue July...i virkeligheden sagen totalt uvedkommende).

Åbenbart har et gennemsnits menneske 2.459.808.394 sekunder at gøre godt med her på jorden.



Er det meget eller lidt???

Tør ikke begynde at regne ud hvor mange sekunder man allerede har brugt.

Synes på en måde at tallet virker småt - altså Danske Bank havde et overskud på 2,2 mia. kr. i 2008. Det er tæt på at være kroner-øre lig med et menneske liv så...og det altså kun i 2008.
Måske man ikke skal sammenligne den slags...

Uanset - fik måske lige en påmindelse om at bruge tiden fornuftigt. Sekunder virker jo nogle gange som sådan en lille, uvigtig måleenhed. Men det er det jo ikke...

Vil gætte på at du nu har brugt ca. 30 sekunder på at læse hertil...Håber at du føler at du har brugt dem godt - og vil bruge resten af sekunderne godt...

søndag den 5. juli 2009

A Star returns...

Så er vi alene hjemme igen!

Farmand er rejst til Kiel for en stund - eller for noget som ligner forever. 14 dage uden 2 ekstra hænder er "forever" i en enlig mors liv (stor, stor respekt for alle de enlige, som klarer sig med deres egne hænder hver dag...hvordan gør de det?!).

Nåh - men far er i Kiel for at sejle EM i Star båd. Han rejste i fredags, og efter sigende har han det meget godt. Det er vist en tur down memory lane og han er ret glad for at sidde i en star igen efter nogle års fravær. Så hvis I hører nogle råbe "Yeeeaaaaahhhhhh....!!!!!" i Kiel er nok bare farmand, som sejler under Sørøverflag i en star båd.
Så watch out Iain Percy - der er en far derude, som skal vinde...

Men inden at far tog afsted fik vi hygget igennem. Vores søn er vild med at være i det grønne, så det har vi været ad et par omgang. Der gemmer sig en lille botaniker inde bag det kække ydre i str. 86 - grænsende til 92.



Vi har fået hygget et par venner uden børn, og vi tror nok at det lykkedes vores søn at charme sig ind hos pigerne...Må altså indrømme, at hvis man er uden børn så er Christian noget af det "farligste" at komme i nærheden af, for han er så nem, så nem. Så han over-sælger nok lidt "det at ha' børn"...
Men i hvert fald var det dejligt at komme en tur i Øster Anlæg både med venner og uden venner. Det er en totalt afslappende oase midt i byen.
Og vores søde venner var rigtig søde den dag, og vi kunne tale om en masse ting, som ikke havde med børn at gøre...Det var næsten ligesom at være voksen uden barn igen...samtidig med at vi grillede og drak rosé...Mmm...

Vores sundhedsplejeske har også været forbi for at sende Christian til eksamen - den såkaldte Boel-test. Han charmede og charmede inden hun var nået ret langt ind i lejligheden, og derved var han sådan set bestået ind hun overhovedet var kommet igang med at teste ham for alvor.
Han "bestod" uden nogen form for anmærkninger, og fik lov til at lege videre med noget af hendes sundheds-udstyr bagefter (en rød træ-pind...).
Hun synes vist bare, at vores lækre unge er lækker - og helt igennem charmerende. Og det er han!!

Vores egen "eksamen" har været at passe Noah fra mødregruppen. Hans mor og far skulle ud og spise med kniv og gaffel, og vi skulle så passe Noah og putte ham. Vi mener nok, at vi bestod...og har ikke hørt om at Noah skulle ha' lidt overlast (- og mor har set Noah og hans mor siden da...)
Men vi "overtog" Noah ved 17-tiden og derfra skulle Christian så lige lære at dele sit legetøj med en anden dreng. Det var nogle gange lidt svært at forstå - egentlig for dem begge - at man ikke bare kan hive en snoretop ud af munden på den anden dreng. Men - vi havde ingen kriser eller gråd undervejs i pasningen.


Faktisk var det sjovt at prøve at ha' 2 unger og se dem sammen. De hyggede og havde gang i hver deres små projekter, samtidigt med at de lige holdte et vågent øje med hinanden.

Hvordan ved man om man er klar til at ha' 2 børn hele tiden???